23948sdkhjf

Regnskabet er ude - Så meget tjente Mærsk i 2024

Mærsk overgår egne forventninger til driftsresultatet 

Der er fortsat et stykke op til rekordårene i 2021 og 2022, hvor A.P. Møller-Mærsk satte danmarksrekord i disciplinen overskud på årsregnskabet

Men med et driftsoverskud (EBIT) på 6,4 mia. dollars på 2024-regnskabet kan topchef Vincent Clerc glæde sig over at have leveret det tredjebedste årsresultat i rederiets historie - en markant stigning fra 3,9 mia. dollars året før.  

Det fremgår af rederikoncernens årsregnskab for 2024, som netop er offentliggjort.

Danmarks største rederi hæver omsætningen med godt 4 mia. dollars til 55,4 mia. på årsregnskabet for 2024.  

Ser man alene på resultatet for det sidste kvartal i 2024 er status følgende: Driftsresultatet (EBIT), steg til hele 2 mia. dollars mod et underskud på 500 mio. dollars i Q4 i 2023. Ingen kan herefter være i tvivl om, at det på den finansielle front har været en god forretning for A. P. Møller-Mærsk - og det øvrige containerrederier - at tage den lange vej syd om Afrika. 

Omskiftelig virkelighed

- Vores evne til at navigere i en omskiftelig virkelighed har været sat på prøve gennem hele 2024, hvor vi har øget vores indtjening gennem vores evne til at opretholde stabile forsyningskæder for vores kunder, forklarer adm. direktør Vincent Clerc i en pressemeddelelse.

Det er selvsagt nøgledivisionen Ocean, der driver den positive udvikling qua fragtraternes høje niveau gennem hele året. Dermed udgør Mærsk-regnskabet en positiv konsekvens af urolighederne i Det Røde Hav, der har tvunget containerrederierne til at tage den lange tur syd om Afrika. 

Konsekvensen af de geopolitiske uroligheder kan aflæses direkte i regnskabstallene: I Ocean steg driftsresultatet (EBIT) for 4. kvartal 2024 således til hele 1,6 mia. dollars. I samme kvartal året før indkasserede Mærsk et underskud på driftsresultatet på 920 mio. dollars.   

Mærsk transporterede 3,1 mio. containere i årets fjerde kvartal, hvilket er på niveau med samme kvartal året før.

A.P. Møller-Mærsk: Kvartals- og årsresultat

Mio. dollar Q4 '24 Q4 '24(e) Q4 '23 FY '24 FY '24 (e) FY '23 FY '25 (e)
Omsætning 14.594 14.054 11.741 55.482 54.767 51.065 50.789
- Ocean 9902 9475 7180 37.388 37.294 33.653 31.339
- Logistics 3891 3837 3542 14.920 14.804 13.916 15.613
- Terminals 1194 1120 1019 4465 4359 3844 4532
EBITDA 3597 3055 839 12.128 11.493 9591 7529
- Ocean 2821 2322 196 9186 8858 6940 4022
- Logistics 402 399 285 1447 1415 1251 1589
- Terminals 421 373 303 1601 1536 1278 1551
Resultat før skat 2254 1669 -436 6816 6062 4362 1323
Nettoresultat* 2165 1456 -442 6109 5398 3954 1027

 Opdateres... 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.053