23948sdkhjf

Hackerangreb koster danske virksomheder millioner

Flere end hver tredje store, danske virksomhed har været udsat for cyberangreb

Hackerangreb koster danske virksomheder mere end 1,4 millioner kroner hver eneste uge.

Det viser en stor kortlægning, som TDC Erhverv offentliggør torsdag i forbindelse med den årlige Cybersikkerhedsdag, hvor der netop sættes fokus på den stigende trussel.

Ifølge rapporten, som Berlingske skriver om, har flere end hver tredje store, danske virksomhed (38 pct.) været udsat for cyberangreb i løbet af de seneste fem år - og halvdelen er sket inden for de seneste 12 måneder.

17 procent af de små virksomheder og 23 procent af de mellemstore har også været ramt, og næsten hver tiende er blevet det flere gange.

Hackerne trænger ind

I de fleste tilfælde er der tale om angreb med såkaldt ’ransomware’, hvor hackerne trænger ind og sætter digital kodelås på virksomhedens, organisationens eller myndighedens vigtigste filer og herefter kræver løsepenge for at udlevere koden.

Og det har store konsekvenser, når det rammer.

- Behovet for at styrke virksomheders cyber- og datasikkerhed har aldrig været større, siger John Henriksen, administrerende direktør for TDC Erhverv, til Berlingske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094