23948sdkhjf

DHL massehyrer i forventning om rekordtravl jul

Mens andre virksomheder er igennem spare- og fyringsrunder på grund af coronapandemien, så er DHL gået i den anden grøft. Den tyske logistikkoncern skal i stedet ud og ansætte 10.000 nye medarbejdere. Det skriver Financial Times i følge Berlingske.

Oprustningen kommer op til julesæsonen, og ikke mindst Black Friday og Cyber Monday, som DHL forventer sig meget af.

Helt konkret forventer DHL en stigning på 50 pct. i forhold til sidste år, og for at imødekomme travlheden har man brugt 7,5 mia. kr. for at sikre, at det operationelle kan følge med.

- Fra et e-handelsperspektiv vil nogle måske endda sige, at covid-19 bragte 2030 til 2020 med onlineshopping og den nødvendige forsendelse som den nye normal, siger Michiel Greeven, der er ansvarlig for det globale salg hos DHL, til Financial Times.

Han peger på, at flere store butikker ligeledes forventes at gå online med deres salgsfremstød op til højsæsonen.

Kilde: Berlingske

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079