Amazon starter med luftfragt i Europa
Nu har Amazon for første gang startet luftfragt i eget regi uden for USA. To fly er allerede i luften, og et tredje er på vej.
Den hurtigt voksende e-handel i corona-pandemiens fodspor har været til gavn for Amazon, og nu vil e-handelsgiganten sandsynligvis også drage fordel af krisen i luftfartsindustrien.
Allerede i juni annoncerede Amazon, at man ville lease 12 Boeing 767-300-fly, og for nylig begyndte selskabet at flyve med to Boeing 737-800 mellemdistancefly i Europa. Hermed reducerer Amazon sin afhængighed af FedEx og UPS, der selv har store flåder af fragtfly.
Amazons tyske logistikhub ligger ikke langt fra Lepzig-Halle, som er Tysklands næststørste lufthavn for luftfragt. Amazon-fragtfly i Europa flyves af det franske flyselskab ASL Airlines og der er allerede startet faste fragtflyvninger til Köln, Madrid og Milano.