23948sdkhjf

Leder: Logistikcheferne finder guld i forsyningskæden

Igen i 2020 har de danske logistikchefer fundet guld i forsyningskæderne. De har hjulpet deres respektive virksomheder til at blive mere effektive og dermed mere konkurrencedygtige. Danske virksomheder med knivskarpe og højtydende forsyningskæder fortjener at blive sat i scene, så de kan inspirere andre.

Og det, kære læser, er netop ambitionen med nærværende magasin, Fremtidens Logistik. Her ønsker vi at åbne døren ned til maskinrummet og give et indblik i de virksomheder, der har ambitionen om at gå the last mile.

Vi tilbyder f.eks. et kig ind hos Novozymes, hvor Ida Wandall Andreasen helt konkret svarer på spørgsmålet om, hvorvidt en etableret virksomhed kan klemme mere omsætning ud af sine eksisterende forsyningskæder. Det kan man, lyder det hovedkvarteret i Bagsværd, hvis virksomheden formår at dokumentere, at dens leveringsevne og leveringshastighed har et så højt niveau, at kunden kan reducere sit safety stock, og dermed spare penge. På den måde bliver en virksomheds supply chain management pludselig til et aktiv, som i sig selv øger batalingsvilligheden hos kunden.

Et andet kig ind i maskinrummet kommer fra Nicolai Gradman, der som logistikdirektør hos Salling Group er i fuld gang med at disrupte supermarkedsgigantens forsyningskæder på flere fronter. Salling Group er kendt som sandsynligvis den virksomhed i

Danmark, der arbejder mest analytisk og målrettet med at forfine sine forsyningskæder. Hvad Salling Group gør i dag, vil andre gøre i morgen. Derfor bør alle i branchen lytte til logistikdirektøren, når han forklarer, hvad der ligger i udsagnet ’at trække sine leverandører tættere ind til kroppen’.

Covid 19-pandemien lægger dog også pres på giganten Salling Group. Coronakrisen blev et gennembrud for onlinesalg af fødevarer, og nu skal Danmarks største supermarkedskæde indtage rollen som en opkomling, der med en armada af varevogne skal køre ud med poser og levere dem på kundens dørtrin. Unægtelig noget af en udebanekamp for en logistikdirektør, der er vant til at arbejde med forsyningskæder på en anderledes stordriftsfokuseret skala.

Et tredje kig ind i maskinrummet kommer fra brødproducenten Schulstad. Her fortæller Niels Holm, hvordan indsatsen for at forfine forsyningskæderne mellem fabrik og butik, bragte tre konkurrenter på markedet ind i et tæt og forpligtende logistiksamarbejde. Det har optimeret transporterne og betyder øget fyldningsgrad og færre tomme kilometer for lastbilerne.

Derfor, kære læser, læs eksemplerne og bliv inspireret. Og gerne før din konkurrent.

Nicolai Østergaard,

chefredaktør

Læs online:

Du kan læse premiereudgaven af Fremtidens Logistik som e-avis ved at klikke her (kræver abonnement)

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078