23948sdkhjf

Eksplosion i antallet af konkurser i januar

Mens konkursprocenten har været lav i hele 2020, starter 2021 med en eksplosion af nye konkurser.

I januar 2021 gik 981 virksomheder konkurs. Det er en stigning på 114 procent i forhold til januar sidste år. Det viser konkursstatistikken fra data- og analysevirksomheden Bisnode

Kigger vi på hele 2020 faldt antallet af konkurser med 33,3 procent.

- En rigtig god opbakning til dansk erhvervsliv har fået mange virksomheder til at undgå konkurs som følge af coronakrisen. Men med den seneste nedlukning ser det nu ud til, at mange virksomheder må give op, udtaler Christian Anders Elkjær fra Bisnode Danmark.

Det høje antal konkurser viser sig i flere brancher. Den branche, der oplever den højeste stigning i antallet af konkurser, er "Finansiering og forsikring". Her gik 212 virksomheder konkurs, hvilket er en stigning på hele 226 procent sammenlignet med januar sidste år.

Branchen "Engros- og detailhandel: reparation af motorkøretøjer og motorcykler" oplevede en stigning på 100 procent i forhold til sidste år, og ”Bygge og anlæg" steg med 70 procent.

Den branche, der nok er mest påvirket af nedlukningen er ”Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed”. Her steg antallet af konkurser med 70 procent fra januar sidste år til januar i år.

Den største stigning i konkurser blev registreret i Region Midtjylland med 156 procent flere konkurser end januar sidste år. Region Hovedstaden følger efter med en stigning på 111 procent og Region Sjælland med 95 procent. Den mindste stigning er at finde i Region Syddanmark med 56 procent og Region Nordjylland med 61 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079