23948sdkhjf

Direktør: Sådan lokker vi nye chauffører ind i lastbilerne

Danske vognmænd oplever massiv mangel på vognmænd.

Det viste Dekra, Danmarks største udbyder af transportuddannelser, i går med offentliggørelsen af deres beskæftigelsesbarometer. 56 procent af de adspurgte vognmænd oplever problemer med at få ansat nye chauffører.

Koncerndirektør i Dekra, Peter Laursen, peger på, at branchen historisk set har været et ”mandefag”, men at tiderne har ændret sig, og de ny chauffører efterspørger de samme ting uanset køn. Ting, der er værd at fokusere på, hvis man ønsker nye chauffører i sin virksomhed.

- Nogle af de større vognmænd og transportvirksomheder har mere succes med at tiltrække unge – og kvinder. Det, der historisk har afskrækket kvinder, har været manglen på fleksibilitet, siger han.

I Danmark er omkring 2 procent af chaufførerne kvinderne, mens det eksempelvis i Sverige nærmer sig 10 procent. Netop at tiltrække både unge mænd og kvinder til branchen er vigtigt. Dekra’s beskæftigelsesbarometer fortæller, at hver anden chauffør er over 50 år, hvilket giver en høj afgang fra branchen i øjeblikket.

- De vognmænd, der vinder her, er dem, der forstår at skabe nogle rammer, der evner at tiltrække og fastholde de chauffører, der er lige så dygtige, men har andre livsbehov end de ældre og mere garvede, der kan tage af sted med kort varsel.

- Der skal større fokus på de fleksible arbejdstider, og det har været svært for nogle vognmænd at modernisere deres tankegang. Transporterer man vindmøller fra Midtjylland til Tyskland, så kan man selvfølgelig ikke komme hjem klokken to den dag. Men der er vognmænd, der har været rigtigt dygtige til at skabe nogle rammer, hvor det er muligt at komme til fodbold med ungerne eller til badminton om onsdagen, siger Peter Laursen.

Behøver ikke at være som i gamle dage

Peter Laursen anerkender, at det ikke er alle vognmænd, der har den mulighed, men opfordrer alligevel til at give det et forsøg.

- Vi ser helt klart en forskel på de vognmænd, der er dygtige til at forstå det, modsat dem, der holder fast i, at man skal 'ligge ude tre dage om ugen som i gamle dage’. Det er også en helt fin holdning, men for manges vedkommende kan det godt lade sig gøre at lave det anderledes, siger han.   

Dekra har sidste efterår selv lanceret en gratis jobportal udelukkende for transportjob. På trods af, at der mangler chauffører, har tre ud af fire vognmænd ansat chauffører de sidste 3 måneder. Og mere end hver tredje har ansat mindst fire nye chauffører

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094