23948sdkhjf

Skibe skal transportere Covid-19 vacciner

Skibe skal bruges til at transportere Covid-19 vaccinerne

Distribueringen af COVID-19-vaccinerne kommer snart til at ske ved brug af skibe såvel som
fly for at forhindre logistiske problemer, der kan føre til, at vaccinedoserne hober sig op på
lagre i stedet for at komme i hænderne på sundhedspersonale, skriver Financial Times ifølge PYMNTS.com.

A. P. Møller-Mærsk forventer, at når vi kommer til midten af 2021, vil distribuering af vacciner overgå luftfragtekapaciteten, skriver Financial Times.

- I midten af 2021 vil vi se et overskud af vacciner og se et logistiknetværk, der ikke er i stand til at håndtere det med hensyn til luftfragt, koldkædeinfrastruktur, udtalte Hristo Petkov, head of pharmaceuticals hos Maersk, ifølge Financial Times.

I artiklen fremgår det, at omkring 50 pct. af vaccinerne vil blive transporteret lokalt med lastbiler eller kortdistanceflyvninger. Resten af vaccinerne vil skulle blive transporteret med skib eller fly, lyder det ifølge Financial Times og PYMNTS.com.

Indtil videre er størstedelen af vaccinationerne blevet transporteret til de enkelte lande med lastbiler og fly, fordi de fleste fabrikker er i Europa, USA og Indien. Men skibene vil komme i spil for at kunne levere vacciner i Afrika, Asien og Sydamerika, og det forventes at ske i sommeren 2021. Ifølge mediet forventer Maersk, at "flyfragtkapacitet på det tidspunkt ikke vil være i stand til at følge med i efterspørgslen."

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.859