23948sdkhjf

Efter COVID-19 pandemien: Virksomhederne må tilpasse sig

Copenhagen Business School har foretaget en omfattende gennemgang af kursusstrukturen i Supply Chain-uddannelsen de seneste måneder for at imødekomme de nye udfordringer

2020 har præsenteret virksomheder i SCM-, logistik- og speditionsindustrien for store udfordringer. COVID-19-pandemien har udfordret os alle.

Hvad der før var sandheder i industrien, står i dag uklart. Virksomheder, der anerkendte krisen som en mulighed og var klar til tilpasninger og transformation, kom endda stærkere ud af denne krise: Tekstilfirmaer lavede ansigtsmasker, saftproducenter blev producenter af håndsprit, og ventilatorer blev lavet i ubrugte fabrikshaller.

Året 2020 viste vigtigheden af SCM for mange virksomheder. Betegnelser som supply chain resilience var på alles læber.

Det ville være fatalt at antage, at SCM efter afslutningen af COVID-19-pandemien vender tilbage til gamle vaner. Vi vil blive ved med at blive udsat for nye ændringer og nye udfordringer.

Disse inkluderer for eksempel den fremadskridende digitalisering af forretningsprocesser, brugen af moderne analysemetoder (business analytics, machine learning) og den stadigt voksende rolle, som bæredygtighed og den cirkulære økonomi spiller. Også inden for disse områder skal virksomheder have den nødvendige evne til at tilpasse sig og transformere.

Nye obligatoriske fag

På Copenhagen Business School tilbyder vi Graduate Diploma-uddannelsen (HD) i Supply Chain Management. Uddannelsen varer to år, og vi starter næste hold op i august 2021.

Vi har foretaget en omfattende gennemgang af kursusstrukturen i de seneste måneder for at imødekomme disse udfordringer. Vi tilbyder nu nye obligatoriske fag, herunder Circular Economy og The Digital Supply Chain.

Hvis relevant kan studerende nu også vælge det nye valgfag Business Intelligence & Data Analytics. Vores uddannelse inkluderer også de aktuelle obligatoriske fag Global Supply Chain Strategy, Operations & Logistics Planning og Negotiation & Relationship Management samt mange andre valgfrie fag, for eksempel International Sourcing & Strategic Procurement.

FAKTABOKS

Andreas Wieland er lektor i Supply Chain Management på CBS.

Han er koordinator af HD (Graduate Diploma) i Supply Chain Management og har stået for re-designet af uddannelsen.

Andreas Wieland etablerede for nylig forskningsprojektet "The Supply Chain of the 21st Century: Towards Ethical, Social and Circular Business Models".

Han underviser i global suply chain management på HD samt kandidat og master niveau på CBS. 

Han træffes på aw.om@cbs.dk

Digital Supply Chain

For at nævne et eksempel på et af de nye fag giver The Digital Supply Chain de studerende et solidt indblik i, hvordan man inddrager moderne informations- og kommunikationsteknologier i SCMs nøgleprocesser.

Der lægges vægt på implikationerne af nye digitale og disruptive teknologier, der kræver nytænkning af forsyningskæderne, og aktørernes roller inden for nye forsyningsnetværk og -økosystemer.

Faget giver den studerende viden og færdigheder til at identificere, analysere og designe nøglekomponenter i forretningsmodeller baseret på digitale teknologier.

Viden og de nyeste værktøjer

Vores uddannelse er rettet mod alle medarbejdere med forbindelse til SCM, for eksempel logistikmedarbejdere, indkøbspersoner, procesledere. Vores studerende arbejder i fremstillingsvirksomheder, i handel og i servicesektoren.

Vi tilbyder vores studerende den viden og de nyeste værktøjer, de har brug for til deres job. HD-SCM-programmet hjælper vores studerende med at udvikle sig personligt, at få et solidt kompetenceløft og at udvide og uddybe kompetenceprofilen.

Målet med vores uddannelse er at overvinde grænserne mellem forretningsfunktioner som logistik, indkøb, salg og strategi. Vi vil forbedre vores kandidaters værktøjskasse, se det store billede samt at kombinere teoretisk og praktisk viden til at finde løsninger til hverdagens udfordringer. Vores uddannelse giver indsigt i best practice fra førende virksomheder.

Værdiskabelse på tværs

Copenhagen Business School’s HD i Supply Chain Management (SCM) udstyrer den studerende med kompetencer til at orkestrere værdiskabelse på tværs af hele forsyningskæden. Der arbejdes med både kvalitative og kvantitative værktøjer til at udvikle ekspertise inden for supply chain management. Uddannelsen giver den studerende "the big picture" og dækker emner på tværs af funktioner.

Vi mener, at vores HD-SCM-uddannelse vil hjælpe din virksomhed og dig personligt med at være bedre forberedt på fremtidens nye udfordringer. Verden vil fortsætte med at ændre sig. Dette kræver, at du altid holder dig opdateret med den seneste udvikling inden for SCM. Med vores kombination af aftenklasser og onlineundervisning er vores uddannelse ideelt integreret i dit daglige arbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109