Fragtstigninger i mange sektorer: Kunderne risikerer at skulle betale
Stigendende fragt- og råvarepriser er det, som Dansk Industri får flest henvendelser om, når organisationen taler med medlemsvirksomheder for tiden. Det viser også foreningens seneste rundringning til medlemmerne. Det skriver Finans.
Den generelle oplevelse er, at de danske virksomheder oplever høje og stigende fragtpriser. Det fortæller direktøren for DI Transport, Michael Svane.
- Virksomheder oplever stigende råvarepriser og stigende fragtrater. Det i kombination gør, at det er mærkes på omkostninger på transport og på aftagersiden. Det vil drive en prisudvikling, som virksomhederne ikke selv kan bære, og så kommer det videre til kunderne, der skal dække en del af omkostninger, hvis ikke en fuld dækning, siger han.
Særligt dyrt kan det blive for eksempelvis virksomheder uden faste kontrakter, eller selskaber på vej ind på nye markeder, fortæller direktøren videre. Ifølge DI har de høje priser fået flere selskaber til at indgå aftaler med flyfragt.