23948sdkhjf

Kaos i Suez-kanalen koster Ikea og andre giganter milliarder

Fastklemt containerskib i Suez-kanalen kan koste den globale handel mellem 37 og 63 milliarder kroner om ugen.

Det enorme containerskib, der for tiden blokerer for trafikken i Suez-kanalen i begge retninger, truer med at gøre det endnu mere vanskeligt for europæiske detailhandlere at skaffe nye varer.

Det oplyser flere virksomheder, fire dage efter at containerskibet gik på grund og blokerede den enormt vigtige vandvej i Egypten.

Siden er det kommet frem, at det formentlig vil tage uger at få det 400 meter lange containerskib "Ever Given" fri.

Blokeringen af den vigtige handelsrute er bare den seneste krise, der rammer den globale forsyningskæde, hvor nedlukninger og coronapandemien også har gjort det vanskeligere at transportere varer.

Den svenske møbelgigant Ikea, den britiske elektronikforhandler Dixons Carphone og det hollandske selskab Blokker, der sælger husholdningsvarer, er blandt de detailvirksomheder, der har varer på det fastklemte skib.

Ikea har omkring 110 containere på det fastklemte skib og er i færd med at undersøge, hvor mange yderligere containere der er på andre skibe, der venter på at sejle gennem kanalen.

Det maritime tidsskrift Lloyd's List estimerer, at varer for omkring 9,6 milliarder dollar - svarende til 60 milliarder kroner - passerer gennem Suez-kanalen dagligt.

Den internationale forsikringsgigant Allianz melder, at blokaden kan koste den globale handel mellem 37 og 63 milliarder kroner om ugen.

/ritzau/Reuters

Kilde: /ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11