23948sdkhjf

E-handlen boomer: Nordisk logistikkoncern etablerer distributionspunkt på Aalborg havn

 Til efteråret flytter logistikkoncernen Bring ind i erhvervsparken ved Østhavnen i Aalborg, som fremadrettet skal danne ramme om post- og logistikaktørens nye, nordjyske distributionspunkt.

Det står klart efter en netop underskrevet lejeaftale, der involverer 2.000 kvadratmeter lager- og distributionsfaciliteter i en af Port of Aalborgs nye lagerhaller.

- Vi er først og fremmest glade for, at aftalen er faldet på plads. Vi har gennem længere tid været på udkig efter en lokation til et nyt distributionspunkt, der skal dække vores aktiviteter i hele Nordjylland. Her har erhvervsparken ved Østhavnen vist sig som en ideel placering, fortæller distributionschef hos Bring Danmark, Johnnie Guldbrandt.

 Fortsætte væksten
Bring har de seneste år oplevet stigende aktivitet og vækst inden for e-handel. De nye faciliteter skal være med til at sikre, at Bring har den fornødne kapacitet til at fortsætte væksten.

- For at kunne imødekomme den voksende efterspørgsel og fortsat yde effektiv service, har det være nødvendigt med faciliteter med mere kapacitet, siger direktør for e-handel og logistik hos Bring Danmark, Per Buus.

- Vi flytter ind lige inden Black Friday og julen, der er vores travleste tid på året. Vi glæder os til at få optimale forudsætninger for at yde god service for vores nordjyske kunder.

Ambitiøse klimamål
Det nye distributionspunkt skal ikke alene sætte skub i Brings hastige udvikling inden for e-handel, det skal også understøtte logistikkoncernens grønne ambitioner.

- Den nye  bygningen i Østhavnen er nyopført og gearet til opladning af elbiler. Det passer godt til vores vision om, at både transportmidler og distributionscentre i 2025 skal køre på vedvarende energikilder, forklarer Johnnie Guldbrandt.

Logistik samlet på havnen
Hos Port of Aalborg glæder man sig over, at en endnu en fremtræden aktør på logistikområdet vælger at slå sig ned i erhvervsparken.

- Der er allerede en større koncentration af logistik-virksomheder samlet på havnen, fortæller Jeppe Faber, der er Commercial Manger, Real Estate, hos Port of Aalborg.

- Vores faciliteter er centrale for vækst og udvikling i logistikbranchen, som har behov for moderne og fremtidssikrede faciliteter.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094