23948sdkhjf

Droner transporterer mølledele op til 80 kilometer fra kysten

- En drone, som kan fragte reservedele og pakker på op til 40 kilo fra et lager på land til
en havmøllepark op til 80 kilometer fra kysten.

Det er målet med projektet ADD2Wind, hvor Vestas, Siemens Gamesa, Ørsted og Vattenfall er gået sammen om at forsyne havmølleparker med reservedele ved hjælp af droner. 

Projektet har udover ovenstående Aalborg Universitet, Energy Cluster Denmark og en række underleverandører med om bord. 

Potentiale nok

Innovationsprojektet er en videreudvikling af OPAL-innovationsprojektet, som gennem
udvikling, test og demonstration har vist potentialet så tydeligt, at det har været muligt at
rejse yderligere udviklingskapital til næste fase af innovationsprojektet.

Flemming Frost, Engineering Specialist i Vestas, ser droneløsningen som ’fagre nye verden’
og noget, der potentielt kan få stor betydning:

- Vi kan opnå større fleksibilitet i forbindelse med service, hvilket vil begrænse tidsforbrug og
dermed reducere omkostninger, siger han i en pressemeddelelse.

Ørsted: Droneteknologi er en game changer

 Thomas Vesth, Senior Aviation Specialist i Ørsted, ser et potentielt resultat som en central del af fremtidens logistikset-up.

- Droneteknologi er en game changer, siger han og tilføjer: 

- Vi har med succes brugt droner til at undgå, at teknikere skal rapelle på vingen ved
inspektion, hvilket er resursekrævende og risikobetonet, ligesom vi bruger droner til at
inspicere for fugleliv forud for anlæg af parker. Fragten er endnu et område, hvor man med
fordel kan benytte droner”, siger Thomas Vesth.

I dag er logistikken forbundet med transport af pakker og reservedele til servicering af
vindmøller en omstændelig affære.

For Håkan Borgström, O&M Roadmap Deputy Director i Vattenfall, er dronerne endnu et
skridt i retning af den konstante forbedring af sikkerhed og effektivitet i driften af parkerne.

- Kan vi levere reservedele og værktøjer fra land direkte til nacellen offshore, så reducerer vi
behovet for brug af kraner og forkorter generelt overførselstiden til vindmøllerne for vores
teknikere, siger Håkan Borgstrøm.

Neutral platform af stor værdi

Det var oprindeligt Chief Engineer R&D Lars Holm Nielsen fra Siemens Gamesa Renewable
Energy, som præsenterede dronetransport som en udfordring, man gerne ville have løst –
og gerne på tværs af branchen.

- Vi udførte i 2018 et projekt, hvor vi så på driftsomkostninger (OPEX) og
investeringsomkostninger (CAPEX) samt kompetencer for droneoperationen. Vores
konklusion var, at industrien ville få størst glæde af droneteknologi, hvis det var en løsning
til en samlet industri; fra producenter til kunder. Det vil give den volumen, der kan
finansiere både CAPEX og OPEX for dem, der skal operere disse løsninger i fremtiden. Vi
ønsker tilgængeligheden på tværs, fordi det er det, der er med til at gøre det rentabelt,
siger han.

Innovationsprojektet ADD2wind i regi af Energy Cluster Denmark er støttet af det
Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) med godt ni mio. kroner
af de 14.5 mio kroner, som udgør den samlede projektsum.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313