23948sdkhjf

Containerboom bag rekord i Fredericia Havn

Havneselskabet ADP, der driver erhvervshavnen i Fredericia, har netop fremvist et halvårsresultat, som er det bedste i havnens historie.

Det er især en stærkt øget trafik af containere, som står for indtjeningsvæksten, skriver Fredericia Dagblad.

- Det er især containerforretningen, der vokser. Der var rekord forrige weekend med 1400 TEU, og sidste weekend landede over 1000. I juli toppede vi med 10.156 TEU. Det var ny rekord, siger adm. direktør for ADP A/S, Rune D. Rasmussen, til avisen.

Fakta: Regnskab på rekordkurs

ADP A/S kommer ud af 1. halvår 2021 med et ordinært driftsresultat på 45,6 mio, kr., hvilket er 21,1 mio. kroner bedre end 1. halvår 2020.

I første halvår 2021 har ADP haft en vækst på 7,2 pct. i den samlede godsomsætning, og  ADP A/S forventer et samlet resultat før skat for 2021 på mellem 115 – 125 mio. kroner.

Containerforretningen har i første halvår 2021 vist en fremgang i tonnagen på 32,4 pct. sammenlignet med samme periode i 2020.

Den øvrige forretning (ekskl. flydende bulk) har i første halvår af 2021 givet en vækst på 34 pct. på godsvolumen, hovedsageligt kommende fra skibslaster med stål og recycling-produkter sammenlignet med samme periode sidste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081