23948sdkhjf

DAF bliver årets lastbil 2022

DAFs New Generation XF, XG og XG+ er blevet kåret til International Truck of the Year 2022.

Det prestigefulde trofæ blev onsdag aften overrakt til Harry Wolters, præsident for DAF Trucks, ved et stort gallashow på den internationale transportmesse Solutrans i Lyon, Frankrig.

Med 150 point vandt den nye hollandske generation af langturslastbiler afstemningen foran konkurrenter som Ivecos nyligt lancerede anlægsbil T-Way, samt Mercedes-Benz’ batterielektriske eActros (anden generation).

Prisen som International Truck of the Year (IToY) uddeles hvert år af den internationale jury af samme navn, bestående af 24 lastbiljournalister, som repræsenterer førende fagmedier i 24 europæiske lande. Kriterierne for kåringen omfatter bl.a. teknologisk innovation, komfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi, klimaaftryk og TCO.

Markante forbedringer
Ved at drage fordel af EU’s nye regler om længder på vogntog har DAF skabt en lastbilserie, som markant forbedrer aerodynamikken, brændstofeffektivitet, aktiv og passiv sikkerhed, samt chaufførkomforten.

IToY-jurymedlemmerne har i nylige testkørsler i både Spanien og det centrale Europa bl.a. fremhævet det forbedrede udsyn med en stor, buet frontrude, sideruderne med lav underkant, det ekstra vindue i passagersiden, samt det nye digitale system til erstatning for traditionelle sidespejle, samt det nye fronthjørne-kamera.

Den højeffektive drivline fik også roser med på vejen for sine yderligere forfinede Paccar MX-11- og MX-13-motorer, som kombineres med TraXon-automatgearkassen, forudseende fartpilot og udvidet eco-roll-funktionalitet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062