23948sdkhjf

Rigspolitiet skal ikke længere koordinere arbejdet i Tungvognscentrene

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, der koordinerer Tungvognscentrenes indsats, nedlægges. I stedet vil koordinationen blive overført som én enhed til Midt- og Vestsjællands Politi.

Det oplyser DTL, som i går torsdag var til ”topmøde” hos rigspolitichefen.

- Fremover skal den nye enhed varetage koordinationen af Tungvognscentrenes operative indsats og de nationale og internationale møder og opgaver, der er på tungvognsområdet. Det modtager vi positivt, siger vicedirektør i DTL, Frank Davidsen.

- Vi havde dog helst set, at ansvaret for den nationale koordination af tungvognskontrollen forblev hos Rigspolitiet; men når det nu skal være, hilser vi det velkommen, at man flytter den som en samlet enhed til Midt- og Vestsjællands Politi.

- Herved sikrer man, at der ikke tabes ekspertkompetencer, som det ellers sker, når man udflytter statslige opgaver over meget lange afstande, siger han.

Både DTL's adm. direktør Erik Østergaard og underdirektør Frank Davidsen samt andre aktører i transportbranchen var inviteret til møde hos rigspolitichef Thorkild Fogde torsdag.

Formålet med mødet var at sikre et tæt samarbejde og dialog mellem myndigheder og transportbranchen. Fra myndighederne deltog ledende politiinspektør i Rigspolitiet Tenna Wilbert, Færdselsstyrelsens direktør Stefan Søsted og Vejdirektoratets direktør Jens Holmboe.

Mødet var det første af sin slags med topcheferne for politiet, Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet som deltagere.   

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078