Erhvervsliv ser ikke reformaftale fikse mangel på arbejdskraft
Selv om regeringens nye reformaftale indeholder gode elementer, kalder erhvervsorganisationer den "utilstrækkelig", "skuffende" og "uambitiøs".
Blandt andet peger Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på, at aftalen ikke "tilnærmelsesvist dækker Danmarks største udfordring: mangel på medarbejdere".
- Det er aldeles skuffende, at regeringen og aftalepartierne ikke er i stand til at indgå en mere ambitiøs aftale på Danmarks største udfordring.
- Vi står i en situation, hvor manglen på medarbejdere koster arbejdspladser og velstand i hele Danmark, siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, i en pressemeddelelse.
Ifølge Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør for Dansk Erhverv, udgør aftalen "stort set status quo" i forhold til udbud af arbejdskraft.
- Det er eksempelvis skuffende, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft ikke er med i aftalen, udtaler Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
Fakta: Sådan skal der skaffes hænder til ledige stillinger
Fredag aften kunne regeringen med en hæs finansminister i spidsen flankeret af De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne præsentere en ny reformpakke.
Den bærer navnet "Danmark kan mere I".
Formålet med den er kort sagt at skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det. Aftalen vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med 12.000 personer.
Vejen dertil er brolagt med en række initiativer. Læs hovedpunkterne her:
- Der justeres blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig. Nye ledige kan få op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.
- Dagpengesatsen sænkes for nyuddannede. Efter tre måneder sænkes satsen for nyuddannede til 9514 kroner per måned for ikke-forsørgere under 30 år. For ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, sænkes den til 12.018 kroner om måneden.
- Skatten på arbejde sænkes, da der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.
- Fradraget for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6000 kroner til 7000 kroner årligt.
- I dag skal en arbejdsgiver tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.
- Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år. En sænkelse skal gøre det nemmere at tiltrække international arbejdskraft.
- Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år. En sænkelse skal gøre det nemmere at tiltrække international arbejdskraft.
- Regeringen vil lægge den del ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for aftalen. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen.
- Elafgiften vil blive sænket med 14 øre fra 2022 og med 17 øre fra 2030.
- De tre fonde EKF - Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond - samles i én "superfond": Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
- Den får seks milliarder kroner til at hjælpe med at holde virksomheder i Danmark og skabe arbejdspladser.
- Den får seks milliarder kroner til at hjælpe med at holde virksomheder i Danmark og skabe arbejdspladser.
- Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal finde ud af, hvordan man kan trimme erhvervsstøtten - som årligt lyder på omkring 42 milliarder kroner - for mindst 3,5 milliarder kroner.
- Saneringen skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling.
Kilder: Finansministeriet.
/ritzau/
Beløbsgrænsen dækker over, hvor meget man som minimum skal tjene for som borger fra et land uden for EU at kunne få tilladelse til at arbejde i Danmark.
Grænsen er nu på 448.000 kroner. Regeringen lægger op til at sænke den til 375.000 kroner i en periode på to år.
Regeringen har dog ikke flertal for den del i aftalen, da Dansk Folkeparti siger nej. Derfor håber regeringen, at flere af de borgerlige partier, som ellers står uden for aftalen, vil stemme ja til forslaget, når det bliver fremsat i Folketingssalen.
Også Steen Nielsen, der er vicedirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at nå til enighed om beløbsgrænsen.
- Vi mener, at de internationale medarbejdere er en nøgle til vækst og fremgang i Danmark. Vi havde gerne set, at man havde lavet en aftale om at sænke beløbsgrænsen, så det ville være lettere for virksomhederne at hente internationale medarbejdere til Danmark, siger Steen Nielsen.
Dog glæder begge erhvervsorganisationer siger over beslutningen om at sænke dagpengesatsen for nyuddannede efter de første tre måneder.
De kvitterer også for, at det vil blive muligt for folkepensionister at tage job, uden at de bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg.
/ritzau/