23948sdkhjf

NDI vil overtage Euromaster

Super Dæk Service og Euromaster Danmark vil skabe branchens bedste dæk- og autoværkstedskæde

To af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder har i dag taget første skridt mod at blive én. Det sker, efter at begge parter har underskrevet en aftale om, at familievirksomheden NDI Group A/S, der ejer dæk- og autoservicekæden Super Dæk Service, overtager aktierne i Euromasters danske selskaber og dermed alle aktiver og aktiviteter i Danmark, når det godkendes af de danske konkurrencemyndigheder.

Øget værdi for kunderne
Bag aftalen ligger en vision om at skabe branchens bedste dæk- og autoværkstedskæde, hvor man vil rykke standarderne for, hvad der kan forventes i forhold til produktsortiment og service. Begge parter er begejstrede over denne historiske mulighed for at kombinere det bedste fra to verdener:

- Vi har stor respekt for Euromaster Danmark og deres mange dygtige medarbejdere. Jeg er overbevist om, at vi ved at kombinere den gode service fra Super Dæk Service og Euromaster samt berige vores produktsortiment yderligere med dæk fra Michelin kan give kunderne den bedste oplevelse hos os, siger Benny Kristensen, stifter og ejer af NDI Group A/S.

- Vi er glade for i dag at kunne offentliggøre aftalen med NDI Group A/S. Vi anerkender dem for deres professionalisme og de mange ting, vi har til fælles. Begge kulturer er drevet af en stærk ”One Team”-kultur og at kunne tilbyde den bedste service og support til kunderne. Jeg er overbevist om, at sammenlægningen vil skabe endnu mere værdi for både ansatte og kunder i det nye setup, fortsætter Henrik Fusager, administrerende direktør for Euromaster Danmark.

Afdækker et stigende behov
Når aftalen godkendes, vil kæden råde over knap 100 dæk- og autoværksteder med over 650 medarbejdere fordelt ud over hele landet; og netop den øgede lokale tilstedeværelse og muligheden for endnu dybere kunderelationer er blandt de afgørende drivkræfter bag aftalen:

- Vores kunder har i stigende grad behov for en pålidelig og serviceminded partner, der er fysisk til stede overalt i landet. Mange mobilitetsvirksomheder er gennem årene også vokset i størrelse og geografiske dækning. Med sammenlægningen øger vi også vores egen geografiske tilstedeværelse og vil derfor i endnu højere grad kunne sikre vores kunders mobilitet i et stærkt konkurrencepræget marked, siger CEO i Super Dæk Service, Peter Skriver og uddyber:

- Med sammenlægningen vil vi ganske enkelt rykke standarderne for, hvad kunderne kan forvente af os – uanset, om man er privatbilist, vognmand, maskinentreprenør, landmand eller andet. Vi tror på, at vi sammen kan skabe den bedste dæk- og autoværkstedskæde i Danmark målt på service, produktsortiment og ekspertise, siger han.

Aftalen er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse, der forventes at foreligge i foråret 2022. Indtil aftalen er gennemført, vil Super Dæk Service og Euromaster Danmark operere som to helt adskilte virksomheder og vil fortsætte med at agere fuldstændig uafhængigt af hinanden i alle henseender.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063