Russisk fragtskib flygter ud af Frederikshavn
Siden midten af februar har det russiske fragtskib ved navn ’Sayan Knyaz’ ligget i havn i Frederikshavn for at blive repareret.
Men i går eftermiddag kl.17.00 sejlede det ud af havnen, fortæller TV2 Nord.
Krigen i Ukraine har resulteret i, at russiske fly ikke må flyve i dansk luftrum. Det danske farvand er dog ikke lukket for russiske skibe endnu. Alligevel kan det være en af årsagerne til den hurtige exit.
Direktøren i Frederikshavn Havn, Mikkel Seedorff Sørensen, tror nemlig ifølge TV2 Nord, at det russiske skib kan have forladt Nordjylland af frygt for, at det danske farvand vil blive lukket for skibe, der sejler med russisk flag.
Det 84 meter lange russiske fragtskib har ifølge havnevagten sat kurs mod Murmansk i Rusland.
Torsdag formiddag ankom et nyt russisk fragtskib dog til en nordjysk havn. Fragtskibet ’Sormovskiy 3068’ anløb Aggersund Havn efter at være sejlet den engelske havneby Sunderland. Hvornår det lægger fra havn igen er endnu uvist, skriver TV2 Nord.