23948sdkhjf

Mærsk udvider sanktioner til at omfatte Belarus

A.P. Møller – Mærsk stopper nu for bookinger til Belarus - kun fødevarer, medicin og humanitære forsyninger slipper igennem.

Belarus kommer nu til at mærke de samme sanktioner, som logistikvirksomheden  A.P Møller - Mærsk har haft i Rusland; nemlig at der er stoppet for alle bookinger, der ikke er fødevarer, medicin og humanitære forsyninger. Det oplyser Mærsk i en meddelelse fredag.

Ifølge Mærsk er situationen nu så alvorlig, at sanktionerne også må omfatte Belarus, der støtter Rusland i invasionen af Ukraine.

“Efter nøje overvejelse ser vi nu et klart behov for at etablere nye og revidere eksisterende processer for at acceptere og håndtere bookinger til Belarus. Kun bookinger af fødevarer, medicin og humanitære forsyninger vil blive accepteret. Denne undtagelse skal understrege, at Mærsk fokuserer på social ansvarlighed og gør en indsats for at understøtte samfundet på trods af komplikationerne og usikkerheden i den nuværende forsyningskæde,” skriver Mærsk i meddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079