23948sdkhjf

Russiske fragtrater er eksploderet siden invasionen af Ukraine

Prisen for at sende 100.000 tons russisk råolie til raffinaderier i det nordvestlige Europa er steget 1.600 procent på få uger.

Tilbageholdenheden ved at modtage russiske fragter kan nu direkte ses på de russiske fragtrater, der de seneste dage nærmest er eksploderet. Ifølge Lloyds List er prisen for at sende 100.000 tons russisk råolie fra den russiske havn Primorsk i Østersøen til det nordvestlige Europa steget fra 13.500 USD i februar til nu 240.000 USD.

Ifølge Baltic Exchange er dagspriserne for Suezmax-skibe fra Sortehavet til Middelhavet steget 800 procent på otte dage til næsten 150.000 USD dagligt.

Finansiel usikkerhed

De høje rater er ifølge Lloyds List et udtryk for, at rederierne er tilbageholdende med at kaste sig ud i et juridisk mørkeland og usikre finansielle transaktioner efter flere lande har indført sanktioner mod anløb af russiske skibe. Konsekvenser er ifølge Lloyds List, at millioner af liter råolie i øjeblikket befinder sig i et limbo på havet, uden nogen sikker aftager af olien.

Som tidligere omtalt i Søfart ligger den russisk ejede tanker NS Champion på anden uge i Skagerrak angiveligt med kurs mod Skagen Havn, men ligger i realiteten stille på en position 42 sømil nordvest for Skagen. 

EU arbejder på at indføre et forbud mod anløb, men endnu er det stadig muligt, og ifølge MarineTraffic er der i øjeblikket flere tankskibe, der er afgået fra russiske havne, der har kurs mod Rotterdam i Nederlandene. Havnen i Rotterdam var i 2021 den største aftager af russisk olie. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078