23948sdkhjf

Sidste otte kilometer: Nu gøres vestfynske motorvej færdig

Anlægsarbejdet på den Vestfynske Motorvej rykker mod øst

Vejdirektoratet er i gang med at udbygge motorvejen over Vestfyn, så der kommer til at være tre spor i hver retning hele vejen mellem Middelfart og Odense V. I denne omgang er det i alt 13 kilometer motorvej, som er under udbygning på Vestfyn.

Indtil nu er der arbejdet på den vestlige del af strækningen, men nu rykker vejarbejdet mod øst til den sidste otte kilometer lange etape mellem Ejby (afkørsel <56>) og Gribsvad.

- Arbejdet med udvidelse fra fire til seks spor på denne strækning går for alvor i gang i begyndelsen af april og vil stå på indtil sidst på året, siger projektleder Mike Boesen fra Vejdirektoratet.

- Vi har en god fremdrift på projektet, og status lige nu er, at vi mangler en sideudvidelse på otte kilometer og asfalt på 13 kilometer. I begyndelsen af april går entreprenøren for alvor i gang med den sidste sideudvidelse af motorvejen. Desuden har vi har ændret lidt på vores planlægning, så vi vælger at gøre etapen mellem Nørre Aaby (afkørsel 57) og Ejby (afkørsel 56) helt færdig i år, også med det sidste slidlag, som vi ellers oprindeligt først ville lægge i 2023.

- Nu gør vi strækningen helt færdig, så trafikanterne allerede i år får en bid færdig motorvej.

En bid motorvej før tid
Vejdirektoratet vælger at gøre den vestlige strækning fra Nørre Aaby og cirka fem kilometer mod øst helt færdig i de kommende måneder.

Fra midten af april frem til august udfører Vejdirektoratets entreprenør profilopretning af vejen og lægger asfalt på strækningen mellem Nørre Aaby (afkørsel 57) og forbi Ejby (afkørsel 56).

Rastepladsen Ålsbo Nord lukker
I forbindelse med flytningen af udvidelsesarbejdet mod øst lukker Ålsbo Nord-rastepladsen permanent. Det sker også omkring den 1. april.

Når udvidelsesarbejdet er afsluttet, vil en del af Ålsbo Nord rastepladsen fremover blive brugt af politiet til kontrol af lastbiler på samme måde som Ålsbo Syd allerede har været benyttet til det formål i flere år. En anden del af rastepladsens område vil snart blive overdraget til projektet om en ny jernbane over Vestfyn. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094