23948sdkhjf

Aarhus Havn løfter bæredygtighed til et nyt niveau

Havnen indarbejder nu underleverandørernes CO2-aftryk i den årlige bæredygtighedsrapport

- Nu er vi for alvor er gået i gang med at kigge på vores leverandørers CO2-aftryk og deres arbejde med bæredygtighed.

Sådan siger Anne Zachariassen, der er driftsdirektør på Aarhus Havn. Sammen med sit bæredygtighedsteam har hun netop udgivet virksomhedens tredje bæredygtighedsrapport – og for første gang omfatter den bæredygtighed på det såkaldte Scope 3-niveau, hvor man også medtager sine leverandørers CO2-aftryk.

- Når man arbejder med Scope 3 er for eksempel nødvendigt at undersøge et materiales klimapåvirkning i hele dets livscyklus. Det er ikke nok blot at se på, om det er fremstillet bæredygtigt, forklarer hun.

Meningen er, at Aarhus Havn skal kunne nedbringe CO2-aftrykket for den kommende havneudvidelse ved at kortlægge hele værdikæden.

- Selv om det ikke er Aarhus Havn, der skal neutralisere materialernes klimapåvirkning, vil vi bestræbe os på at bygge Yderhavnen så klimarigtigt som muligt - og også med et lavere CO2-aftryk end det er angivet i miljøkonsekvensvurderingen.

En af de første havne
Aarhus Havn er som en af de første havne i verden blevet godkendt af Science Based Targets Initiative (SBTi) for arbejdet med at reducere CO2. Indsatsen er i overensstemmelse med de krav, der stilles for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader.

Anne Zachariassen kalder det en afgørende milepæl for Aarhus Havn at modtage en godkendelse fra SBTi.

- For tre år siden satte vi os det mål, at vi i forhold til virksomhedens egne CO2-aftryk (Scope 1 og 2) ville være CO2-neturale i 2030 og samtidig være den mest bæredygtige havn i Østersøen.

- Nu har vi fået en klar anerkendelse af, at det arbejde, vi er i gang med, vil føre os hen til vores mål. fastslår Anne Zachariassen.

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109