23948sdkhjf

Mærsk i gigantisk elektrificeringsprojekt: Indsætter 300 elektriske lastbiler i USA

300 eldrevne trækkere skal fragte Mærsks containere rundt på USA’s veje fra 2025

Det bliver ifølge Mærsk det hidtil største elektrificeringstiltag, når den danske transportgigant gennem en toårig periode fra 2023 idriftsætter 300 elektriske lastbiler i sit nordamerikanske landbaserede shippingnetværk.

De mange elektriske køretøjer skal opereres i samarbejde med Einride, der er ved at udvikle et landsdækkende digitalt landbaseret fragt-netværk, der også inkluderer infrastruktur til opladning.

- Vores kunder leder efter håndgribelige handlinger på bæredygtige forsyningskæder - ikke kun konceptuelle. Dagens ordre er et vigtigt skridt i opbygningen af vores end-to-end, landbaserede dekarboniseringsfundament, mens ordren også forholder sig til vores kundernes udfordringer inden for landtransport, udtaler Vincent Clerc, CEO for Ocean & Logistics, A.P. Møller – Mærsk. 

- Mærsk har en omfattende dekarboniseringsplan i gang for vores Ocean-aktiviteter, som repræsenterer 93 pct. af alle virksomhedsrelaterede emissioner. Den her ordre markerer udvidelsen af vores ambitioner til at dække alle tjenester på tværs af transportformer, uddyber han.

En rekord-aftale

Einrides e-lastbiler er udviklede efter specifikationer, der tilgodeser operation i hele USA. Den indledende batch af lastbiler er af modellen 8 8TT Gen 3 fremstillet af BYD. Partnerskabet vil samtidigt indlede den første storstilede anvendelse af Einrides digitale vejfragtoperativsystem. 

Ifølge Einrides en teknologi, der centraliserer beslutningstagning ved at give dataintegration med fuld gennemsigtighed på tværs af elektromobilitetsspektret.

- Der er tale om en af de største aftaler, der nogensinde er lavet for at gøre transport bæredygtig, og den kommer på et kritisk tidspunkt. Ikke alene er vejgodsindustrien ansvarlig for tæt på 8 pct. af alle globale CO2-udledninger – et tal, der vil fortsætte med at vokse, hvis der ikke foretages omkostningseffektive ændringer i dag – men du har også en verden, der er mere bevidst end nogensinde før om det presserende behov for at skifte til elektrisk transport. 

- Jeg beundrer Mærsk for deres mod til at gå foran – for at skille sig ud i sine forpligtelser som driver for konkret at få overgangen til at ske, lyder det fra Robert Falck, som er CEO i Einride.

Bakkes op af Maersk Growth

Mærsk-selskabet Maersk Growth investerede i 2021 i Einride med en intention om at være en del af deres rejse og arbejde tæt sammen med en elektrisk og teknologi-fokuseret aktør for at fremskynde dekarboniseringen af lastbilaktiviteter. 

Partnerskabet er en del af en global ramme, der muliggør samarbejde på steder også uden for USA i fremtiden, og Mærsk accelererer nu denne indsats med Nordamerika-ordren.
Mærsks langsigtede mål i Nordamerika er på sigt at have en fuldt elektrisk lastbilflåde for at tilbyde kunderne et miljøvenligt alternativ inden for kortdistancetransport.

Det ligeledes danske rederi DFDS bestilte oktober sidste år 100 elektriske trækkere fra Volvo til indsættelse i rederiets europæiske logistiknetværk i perioden 2022 til 2023. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11