23948sdkhjf

Uno Transport åbner kontor i Polen

Afdelingen bliver et transportknudepunkt, der skal skabe bro til Skandinavien

Det danske transportfirma Uno Transport har den 1. maj åbnet en afdeling i Blonie i det centrale Polen. Afdelingen bliver en bro mellem Baltikum og Skandinavien, men skal også styrke logistikken til og fra det øvrige Europa, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Polen er den afgørende brik i vores central- og østeuropæiske netværk. Den skal binde vores aktiviteter sammen i de mange forskellige lande, vi er til stede i, siger Kim Uno Mogensen, der er direktør i Uno Transport.

- Med kontoret i Blonie er vi ikke længere nødsaget til at søge løsninger hos underleverandører, når Polen indgår i opgaven. Vi kan nu selv stå for hele logistikken og opsætningen med lokale folk. Det giver en langt mere komplet og driftssikker service for vores kunder.

Kontoret i Blonie får også et toldagentur og mulighed for oplagring af varer, som vil gøre det lettere for virksomheder at handle med landene uden for EU.

– Polen er et knudepunkt når der kommer til transport i Central- og Østeuropa, så den nye afdeling vil helt sikkert give os en større plads på markedet, siger Thomas Greiff, der er medejer og CEO af Uno Transports polske afdeling.

- Vores visioner for den nye afdeling er store. Vi beskæftiger allerede 10 biler om dagen, men om seks måneder er det planen at beskæftige 40 biler. Samtidig er det meningen, at de fire ansatte på kontoret i Blonie vil vokse til 10-15 medarbejdere.

Uno Transport

  • Uno Transport er en danskejet transportvirksomhed, som siden oprettelsen i 1999 har været specialiseret i transporter til og fra de Baltiske lande og Ukraine. 
  • Uno Transport beskæftiger over 60 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Aarhus, underafdelingen i Værløse samt lokale kontorer i Litauen, Letland, Polen og Ukraine.

Kilde: Uno Transport

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078