23948sdkhjf

ITD: Nu er bøder til chaufførerne gået over gevind

- Regeringen bør kigge på den enorme bunke bøder, som gennem årene har hobet sig op på transportområdet, mener ITD’s nye direktør

Regeringen har for nyligt lavet den første samlede oversigt over bøderne på vejtransportområdet. Den fyldte hele 42 sider, og det krævede fem ministerier og et halvt års arbejde for embedsmændene at sammensætte.

- Det giver sig selv, at det er et problem, når regel- og bødejunglen vokser sig så stor, at det går hen og bliver et helt opslagsværk, siger Jesper Høgh Bach, der netop er tiltrådt som adm. direktør i ITD.

- Naturligvis skal der være sanktioner, hvis man overtræder regler; men mængden af bøder, som man risikerer i det daglige arbejde i lastbilbranchen, har efterhånden nået en størrelse, som i sig selv er et problem.

- For mange chauffører går simpelthen på arbejde uden reelt at vide, om de utilsigtet kommer til at bryde en regel fra det store katalog. Og det går også ud over retssikkerheden, når reglerne bliver så omfattende, at man ikke har en chance for at kende og dermed efterleve dem alle, siger Jesper Høgh Bach.

Ifølge ITD er der også bøder som er er helt ude af proportioner. Det gælder blandt andet for en forseelse som manglende medbringelse af registreringsattest. Det kan politiet bare kan slå op i deres register; men det koster chaufføren en bøde på 5.000 kr.

- At bøden skal være så høj, er med til at styrke opfattelsen af et bødesystem, der er gået for vidt. Det er jo ikke et krav, at privatbilister har deres registreringsattest med i bilen. Så hvorfor skal lastbilchauffører?

- En bøde på 5000 kr. for at mangle et stykke papir er ude af proportioner og gør intet for at forbedre trafiksikkerheden, siger Jesper Høgh Bach.

Derfor opfordrer ITD til, at regeringen og Folketingets partier evaluerer bøderne i kataloget én for én, så sanktionerne kan komme til at afspejle den virkelighed, som branchen rent faktisk møder ude på vejene.

- Vi er tilhængere af en effektiv kontrol af branchen, men kontrollen skal også være ordentlig og sanktionerne proportionale. Og den må ikke gå på kompromis med fundamentale principper i retssamfundet, siger ITD-direktøren.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08