23948sdkhjf

Svenskere køber logistikejendomme i Horsens

DKI Logistics kan se frem til mere plads efter svenske Catena netop har købt logistikejendom på 32.000 m2 i Horsens. Det er andet store køb på et halvt år

Det svenske, børsnoterede ejendomsselskab Catena har netop erhvervet logistikejendom på 32.000 m2 ved Horsens. Det er det andet køb på bare et halvt år. I april købte Catena en tilsvarende ejendom også i Horsens.

Ifølge selskabet er der tale om et sale and lease back transaktion med DKI Logistics som lejer. Begge bygninger er planlagt til levering i efteråret i år.

- Med købet af denne logistikejendom etablerer vi os på endnu en fremragende placering i Danmark, når det gælder logistik. Vi ser frem til et tæt og langsigtet samarbejde med DKI Logistics, som vi ser som en velrenommeret og innovativ spiller på markedet, fortæller Fredrik Renå, der er Catenas Regionale Manager for Malmø og har ansvaret for Catenas danske ejendomsportefølje.

Efterspørgsel på logistikejendomme

Det er ejendomsfirmaet Colliers, der har formidlet salget af den nye logistikbygning, hvor det er Hans Holmann fra Colliers i Vejle samt Tore Düring Knudsen og partner Anders Holm fra Colliers i Aarhus, der har været ansvarlige for transaktionen.

Transaktionen sker ved overdragelse af kapitalandele i to selskaber, der ejer de respektive ejendomme, og de to ejendomme indgår i hver deres ejendomsselskab med værdier på henholdsvis 333 mio. kr. og 328 mio. kr.

- Vi er ganske tilfredse med resultatet på handlerne, som vakte glæde hos både køber, sælger og lejer. Alt i alt en interessant transaktion og med historisk lave afkast, hvor bl.a. prissætningen understøttes af fortsat stigende markedsleje i dette segment, fortæller Anders Holm og han suppleres af Hans Holmann:

- Transaktionerne er eksempler på den store efterspørgsel efter logistik i Danmark fra en bred vifte af investorer, som efterspørger både porteføljer samt større og mindre ejendomme spredt ud over det danske land.

DKI Logistics er en tredjeparts logistikvirksomhed, der fokuserer på varehusautomatisering og innovative IT-løsninger. Virksomheden befinder sig på i henholdsvis Herning, Horsens og Køge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109