Venstre: Stopklods fjernet for postaftale
- Jeg er lidt forundret over afgørelsen, men tager den selvfølgelig til efterretning. Nu har EU-kommissionen talt, men jeg vil godt vide, hvad regeringen har forklaret kommissionen, hvad der er blevet gjort for at stramme op på kontrollen over for mistanken om krydssubsidiering.
Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) har sendt en byge spørgsmål til transportminister Trine Bramsen (S) om EU-kommissionens afgørelse om statsstøtten i 2020 til Postdanmark/Postnord.
Den fælles overskrift for hans otte spørgsmål er: Hvad har beroliget EU-kommissionen?
Venstres transportordfører borer i, om ændring af nettoomkostningsmetoden vil medføre granskning af tidligere udbetalte beløb til PostDanmark/PostNord, der er basereret på den gamle, kritiserede metode.
Postforhandlinger
Dernæst ønsker han en forsikring om, at ny beregningsmetode og øget tilsyn kan sikre, at statsstøtte ikke går til opgaver, der falder uden for befordringspligten. En sådan garanti mod krydssubsidiering af Postnord Logistics ønsker han indarbejdet i den næste postaftale.
- Det positive ved afgørelsen er, at nu kan vi forhåbentlig komme i gang med at forhandle. Regeringen har i næsten to år brugt den bortforklaring, at man ikke kunne forhandle en postaftale, fordi der er en verserende sag ved EU, siger Kristian Pihl Lorentzen.
- Det lader til, at vi er på linje med De Radikale, som også ønsker konkurrence på området. Det tyder på, at vi kan lande et fornuftigt resultat uanset hvilken regering, der sidder på bordenden.
Kristian Pihl Lorentzen ønsker ikke at forlænge den nuværende ordning, der udløber ved årets udgang. Det kræver en nyt postforlig, og det kunne nås i september, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) venter til Folketingets åbning i begyndelsen af oktober med at udskrive folketingsvalg.
Hvis valget udskrives tidligere, så kan man i det mindste tage hul på forhandlinger og sætte embedsmændene i gang med at regne på modeller, så en aftale kan indgås hurtigt i oktober, når en ny regering er på plads.
- Det er naturligt, at vi - uanset hvornår valget kommer – mødes og ser hinanden i øjnene og fremlægger vores ønsker, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Flere modeller med udbud
En model er udbud af befordringspligten landsdækkende eller regionsvis, så andre operatører kan komme på banen.
En anden model er den finske uden befordringspligt. Det, som markedet ikke kan klare, bliver udbudt. Det kunne være håndtering af udenlandske breve og anbefalede breve.
En grundforudsætning er ensartede takster.
Privatisering
- Vi stiller krav om konkurrence på området. Vi ved, at andre leverandører kan og vil gå ind i det, pointerer han.
Perspektivet er en privatisering af PostNord. Det fordrer en køreplan, der tager hensyn til bl.a. den svenske medejer og tjenestemænd.
- Vi har forsyningssikkerhed på anden vis. Vi har så mange distributører, at behovet for et statsligt postvæsen er forbi, fastslår han.