23948sdkhjf

SGL åbner nyt kontor i Mellemøsten - igen

Bare syv måneder efter, at Scan Global Logistics åbnede sit første kontor i De Forenerede Arabiske Emirater (UAE), føjer logistikselskaber endnu et kontor til porteføljen i landet. 

Fra 1. september er der åbnet et kontor i Abu Dhabi, der skal supplere kontoret i Dubai. 

Kontoret er placeret i Abu Dhabi Airport Freezone, i centrum af industrizonen tæt på Khalifa-havnen, Etihad Cargo samt lufthavnen, hvilket SGL forventer vil være til stor glæde for både luft- og søkunder, der kan drage fordel af hurtig og nem fragthåndtering.

SGL bliver ifølge virksomheden selv det første logistikselskab i Abu Dhabi, der er tilgængeligt alle døgnets timer året rundt. 

- Ved at have toldvæsenet tæt på, kan vi give vores luft- og søkunder effektive løsninger på ingen tid. Toldoptimering kan spare betydelig tid og penge samt holde vores kunders vitale forsyningskæder kørende, siger Leslie Farnworth, General Manager, Abu Dhabi, som har 23 års erfaring i branchen.

- Vores nærhed til import- og eksportgateways gør os i stand til at levere hurtige ekspeditionstider, især for vores kunder i Abu Dhabi-området. Og i tæt samarbejde med vores søsterkontor kan vi sikre problemfri drift for kunder i Dubai og Abu Dhabi, bl.a. landtransport til vores nabolande i regionen, siger Leslie Farmworth.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11