23948sdkhjf

Dansk ro/ro-rederi solgt

Shortsea-ro/ro-operatøren Seatruck Ferries er blevet solgt af deres Københavnsbaserede ejer Clipper Group til Luxembourg-rederiet CLdN (Cobelfret). Handlen indbefatter otte purpose-byggede ro/ro-skibe, der sejler på Det Irske Hav med en markedsandel på omkring 20 pct.

Vi ser nu frem til at fokusere hundred procent på vores kerneforretning, der er tørlast. Med en meget stærkere balance er vi nu godt positioneret til proaktivt at forfølge mulighederne i det marked Amrit Peter Kalsi, CEO i Clipper Group

- Vi er glade for aftalen, som er indgået i tråd med vores overordnede strategi om at udvide den nuværende forretning og udvikle nye ruter. Seatruck Ferries er et fremragende selskab med et fantastisk rutenetværk og en stærk forretningsmodel.

- Seatruck vil være en værdifuld tilføjelse til CLdNs omfattende rutenetværk og bidrager især til vores tilstedeværelse på det britiske og irske marked. Vi ser frem til at byde vores nye kolleger velkommen til CLdN-teamet og sammen udvikle nye muligheder for den bredere gruppe, udtaler CLdN’s CEO Florent Maes, i en pressemeddelelse i forbindelse med den netop offentliggjorte handel.

CLdN og Clipper Group har ifølge meddelelsen valgt ikke at offentliggøre, hvor meget Luxembourg-rederiet, der sammen med DFDS hører til blandt de største ro/ro-operatører i Nordeuropa, har måttet betale.

Fokus på tørlast

Clipper Group vil med dagens frasalg nu koncentrere sig om tørlast, lyder det fra København. 

- I betragtning af den fortsatte robuste præstation af Seatruck, konkluderede vi, at dette var det rigtige tidspunkt at afhænde selskabet. Efter en konkurrencepræget proces er vi meget glade for at kunne overdrage stafetten til en stærk, langsigtet, industriel ejer som CLdN. Vi ser nu frem til at fokusere hundred procent på vores kerneforretning, der er tørlast. Med en meget stærkere balance er vi nu godt positioneret til proaktivt at forfølge mulighederne i det marked, siger Amrit Peter Kalsi, CEO i Clipper Group.

CLdN's opkøb af Seatruck Ferries er underlagt myndighedsgodkendelse fra de irske konkurrencemyndigheder, som forventes inden årets udgang. Parterne oplyser, at Seatruck-brandet vil fortsætte under det nye ejerskab, og at den nuværende lokale ledelse ligeledes vil blive bibeholdt.

Seatruck Ferries opererer ud fra Dublin, Heysham, Liverpool og Warrenpoint. Flåden består af otte skibe fordelt i to klasser, der begge er specialudviklet til Seatruck Ferries’ ruter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094