23948sdkhjf

Fagforening stævner bestyrelsen i Kolding Havn

Der er stadig efterdønninger i Kolding Havn oven på, at den tidligere direktør Anders Vangsbjerg Sørensen sagde sin stilling op efter konflikt med bestyrelsesformand, Birgitte Munk Grunnet

HK Kommunal bekræfter, at fagforeningen har stævnet Kolding Havn i forbindelse med, at havnens tidligere direktør Anders Vangsbjerg Sørensen tidligere på året sagde sin stilling op efter beskyldninger om fusk. Det skriver jv.dk.

Fagforeningen vil dog ikke uddybe over for avisen det nærmere indhold af stævningen.

Ifølge jv.dk udspringer sagen af et bestyrelsesarrangement på Ruths Hotel i Skagen, som Anders Vangsbjerg Sørensen lod et firma på havnen lægge ud for. Han fortalte selv den på daværende tidspunkt nyvalgte bestyrelse om forløbet, men alligevel besluttede blandt andet formanden for havnen Birgitte Munk Grunnet (S), at der skulle foretages en uvildig undersøgelse af forløbet. Hun mødte ifølge jv.dk også op på Anders Vangsbjerg Sørensens kontor i selskab med en advokat, hvilket var den dråbe, der førte til, at Anders Vangsbjerg Sørensen besluttede sig for at sige sin stilling op.

Ingen af parterne vil uddybe noget om indholdet af stævningen, men ifølge jv.dk kan der være tale om at sikre Anders Vangsbjerg Sørensen er større portion penge, end den måneds løn han fik i forbindelse med opsigelsen. Var han blevet afskediget havde han haft ret til betydelig højere kompensation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094