Ny mand i spidsen for SSI Schäfer i Norden
Den 1. oktober 2022 har SSI Schäfer Group udnævnt Michael Hillström til administrerende direktør for SSI Schäfer Nordics, som dækker Danmark, Norge, Island, Sverige og Finland.
Michael Hillström har været ansat i SSI Schäfer i næsten 10 år, hvor han har haft flere ledende stillinger. Siden 2013 har han været salgsdirektør for de skandinaviske lande, indtil han i 2019 overtog stillingen som administrerende direktør for Sverige og Finland. Han står også i spidsen for forretningssegmentet Product & Equipment i den nordiske region.
Senior vice president, regional head Northern Europe i SSI Schäfer, Jaap Vos, siger:
- Det er en glæde at byde Michael Hillström velkommen som administrerende direktør for SSI Schäfer Nordics. Michael har lang erfaring i ledelsesgruppen i de nordiske lande og kan kombinere den med sin store salgs- og ledererfaring og personlige lederevner og -kompetencer.
Den øverste ledelse i SSI Schäfer Group er overbevist om, at virksomhedens filialer i Skandinavien nu, med udnævnelsen af den nye administrerende direktør, har fundet en permanent leder.
- Jeg ser frem til at starte i min nye stilling og bruge mine erfaringer til at støtte virksomhedens udvikling i de nordiske lande. I øjeblikket er vi cirka 200 medarbejdere i Skandinavien, der er specialiserede i løsninger til lager og intern logistik. I de kommende år vil vi fokusere på yderligere optimering og en fremtidssikker og innovativ tilgang for at nå målsætningen om at gennemføre succesrige projekter sammen med vores kunder, siger Michael Hillström, administrerende direktør i SSI Schäfer Nordics.