23948sdkhjf

Vækstbilledet hos DFDS er fortsat blandet

De samlede fragtmængder hos DFDS i november 2022 var 12 pct. lavere end i 2021. Mængderne var 3,7 pct. lavere end i 2021 justeret for markedet på Den Engelske Kanal, der er påvirket af en betydelig nedgang i det samlede marked og overkapacitet.

Nordsø-markedets mængder blev reduceret af en midlertidig reduktion i færgekapaciteten og fortsatte forstyrrelser af nogle bilproducenters forsyningskæder. Omvendt fortsatte mængderne i Middelhavet med at vokse i november, mens mængderne i Østersøen forblev negativt påvirket af krigen i Ukraine.

Det opgør DFDS i sin seneste månedlige mængdeopgørelse for rutenetværket.

Mangler fortsat 20 pct. passagerer

Med tallene for november opgjort var der i de sidste tolv måneder 2022-21 en nedgang i de samlede transporterede fragt-lanemeter på 2,4 pct. til 42,2 mio. fra 43,3 mio. i 2021-20. Nedgangen var 0,5 pct. justeret for Den Engelske Kanal.

Antallet af passagerer fortsatte med at vende tilbage i november og steg 119 pct. til 179.000 svarende til 80 pct. af mængderne i november 2019, den seneste sammenlignelige måned før Covid-19. Antallet af biler svarede til 89 pct. af mængderne i 2019.

For de sidste tolv måneder 2022-21 var det samlede antal passagerer 3,5 mio. sammenlignet med 0,9 mio. i 2021-20 og 5,1 mio. i 2019.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078