23948sdkhjf

Kuehne+Nagel indgår moderigtigt partnerskab

Kuehne+Nagel har indgået et treårigt partnerskab med Copenhagen Fashion Week.

Når tøjkollektionerne bliver præsenteret på catwalken, er det næppe den komplicerede logistik, der ligger bag nordens største modeuge, man først tænker på. Men under hver velsmurte præsentation ligger langvarig planlægning ned til mindste detalje, når tøjbrands fra hele norden skal til København.

De næste år er Kuehne+Nagel modeugens eksklusive logistikpartner - og bag partnerskabet ligger der et klart fokus på at finde mere klimavenlige løsninger, lyder det i en pressemeddelelse.

Stolt af samarbejdet

Kuehne+Nagel har i en årrække tilbudt logistikløsninger med både syntetiske og mere bæredygtige bio-brændstoffer, hvor målet er at gøre kundernes transport af produkter CO2-neutrale.

Netop den innovation og fokus på at reducere CO2-aftrykket er med til at gøre Kuehne+Nagel en attraktiv partner for Copenhagen Fashion Week, lyder det fra Cecilie Thorsmark, CEO, Copenhagen Fashion Week.

- Jeg er glad for vores partnerskab med Kuehne+Nagel, hvilket understreger Copenhagen Fashion Weeks ønske om at samarbejde med internationale virksomheder, der har ambitiøse strategier vedrørende bæredygtighed, siger hun.

Siden januar 2020 har Copenhagen Fashion Week udviklet og implementeret en Sustainability Action Plan. Denne skal sætte fokus på – og reducere - branchens klimaaftryk.

Derfor er det ifølge Cecilie Thorsmark vigtigt at samarbejde med stærke partnere, der har fokus på konkrete løsninger.

- Vi er stolte af at arbejde sammen med en virksomhed, der søger at reducere logistikkens CO2-fodaftryk gennem innovative løsninger. Kuehne+Nagel fremmer global handel, samtidig med at de adresserer, optimerer og leverer løsninger på de udfordringer, som vores industri står over for, siger Cecilie Thorsmark.

Klimakriterium og bio-brændstof

- Vi er stolte af at blive den eksklusive logistikpartner for Copenhagen Fashion Week. I Kuehne+Nagel har vi i en del år haft stor fokus på at reducere CO2-aftrykket. Vi har lavet en lang række investeringer i innovative CO2-reducerende projekter samt indført et klimakriterium, hvor vi opstiller en række klimakrav til vores leverandører. 

- Copenhagen Fashion Week har også sat fokus på konkrete løsninger, så derfor er partnerskabet helt perfekt, siger den danske Sales- og Marketing Director, Kenneth Thestrup.

Ifølge direktøren er det vigtigt for Kuehne+Nagel, at man hele tiden skubber på, når det drejer sig om at finde bedre løsninger i forhold til klimaet.

- Transport- og logistikbranchen er nok ikke det første, man tænker på, når man tænker klimavenlig. Netop derfor er det vigtigt, at vi investerer i at finde bedre og mere klimavenlige løsninger på den globale transport, siger han.

- Klimaforandringer er måske den største udfordring, vi står overfor, derfor mener vi, at vi bør tage aktivt del i at finde løsninger – i stedet for bare at lade stå til.

- I tekstilbranchen er der også sket en øget fokus på mere miljøvenlig produktion – så vi ser partnerskabet som en unik mulighed for at komme ud og fortælle de mange brands og tøjvirksomheder, der kommer til Copenhagen Fashion Week, hvad vi kan tilbyde af mere klimavenlig transport og logistik til dem, siger Kenneth Thestrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078