23948sdkhjf

Usikre forsyningskæder dikterede designet på Storbritanniens atomubåde

Amerikansk standardisering af en bestemt type missiler tvinger briterne til at ændre designet på deres ubåde for at sikre forsyningskæden til ny ammunition

I den engelske by Borrow knokler værftsarbejderne for at færdiggøre de sidste af syv nye ubåde til den britiske flåde.

Formentlig bliver det de sidste ubåde i den britiske flåde, som ikke kan affyre missiler vertikalt. Allerede nu er der nemlig taget en beslutning om at flådens fremtidige atomubåde skal være designet til at kunne affyre deres kanoner både vertikalt og horisontalt.

Det skriver mediet Navalnews.

Det er imidlertid ikke et militærstrategisk motiv, som har afgjort designet. Beslutningen om at implementere det vertikale affyringssystem er først og fremmest taget, for at sikre briternes forsyningskæder og mulighed for at købe ny ammunition.

Amerikanske standarder

For at forstå det britiske dilemma om forsyningssikkerhed er det nødvendigt at vende blikket imod USA.

Mens briterne tidligere har anset det traditionelle horisontale system som mere fleksibelt, fordi det er lettere at lade til søs, så er amerikanerne gået modsat vej. De har simpelthen valgt at standardisere det vertikale affyringssytem for alle fremtidige ubåde.

For at bruge det vertikale system, kræves en særlig type af de Tomahawk-krydsermissiler, som båder briterne og amerikanerne bruger til deres ubåde. Efter standardiseringen efterspørger amerikanerne altså ikke længere de traditionelle horisontale Tomahawk-missiler, men i stedet den særlige type der kan affyres vertikalt.

Dermed risikerer den britiske flåde at blive de eneste brugere af horisontale tomahawk-misiler, og det har ifølge Navalnews fået briterne til at frygte, at det i fremtiden ville blive både dyrt og svært at skaffe missiler til et horisontalt affyringsystem. 

For at sikre forsyningen af nye missiler, blev de altså nødt til at designe deres fremtidige ubåde, så de er udstyret med et system til at affyre både de horisontale og de vertikale missiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076