23948sdkhjf

Ny fragtrute: Norsk logistikvirksomhed sender første godstog mod Italien

En ny togrute mellem Sverige og Italien vil skære 89 procent af CO2-udledningen fra transporten, der eller foregår med lastbil

Denne uge tøffer de første godstog afsted fra Skaraborg i Sverige. Togene skal over Øresundsbroen, gennem Danmark, videre ned gennem Tyskland og over alperne, for til sidst at ende i den Italienske by Cremona.

Dermed åbner den norske logistikvirksomhed Collicare sin nye fragtrute mellem Sverige og Italien.

Det skriver mediet Railfreight.

Artiklen fortsætter under billedet.

Collicare offentliggjorde detaljerne om den nye rute i december og forventede dengang, at ruten ville åbne i begyndelsen af foråret. I stedet sker det altså nu – godt en måned før tid.

- Det er strategisk vigtigt for os at have fokus på miljø, og den her togrute er et skridt i den rigtige retning sagde Per Zachrisson, Chief Development Officer Rail hos Collicare, da ruten blev lanceret.

Svenske industriprodukter og Italiensk mad

Togene vil afgå en gang om ugen, og vil være fremme ved slut destinationen to dage efter. Fra Sverige skal togene primært medbringe industrivarer, og i Italien vil de blive lastet med fødevarer som bringes tilbage Skandinavien.

Ifølge Railfreight kan hvert tog medbringe 1.100 tons gods.

- Toget vil kører på ugentlig basis og vil have afgang hver lørdag fra Cremona. Det vil ankomme i Skaraborg mandag eftermiddag, hvor det dagen efter vil være muligt at fragte varene videre ud i Sverige, siger Per Zachrisson.

Klimavenlig transport

Ifølge Collicare er transporten med godstog langt bedre for miljøet end en alternativ transport med lastbiler. Virksomhedens beregninger viser, at 89 procent af CO2-udslippet fra transporten kan elimineres, når varerne transporteres med tog i stedet for lastbil.

Samtidig vil Collicare også stå for fragten til og fra stationen og virksomheden fastslår, at det skal ske med lastbiler, der kører på biogas, for dermed at sænke CO2-udledningen yderligere.

Mens Collicare altså vil stå for den samlede logistik på ruten, bliver det den svenske virksomhed Hector Rail, som står for selve togtransporten. Containerne bliver leveret af BLS.

Togruten er en del af Collicares nye forretningsstrategi, som fokuserer på klimavenlig transport via jernbaner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078