23948sdkhjf

Fossilfri lastbiltrafik over Øresundsbron

Partnerskab vil bane vej for grøn lastbiltransport over Øresundsbron.

Det skal være muligt for tunge lastbiler at krydse Øresundsbron fossilfrit. Det mener en gruppe aktører, der hævder, at det faktisk er muligt – også på længere ture på tværs af landegrænser.

Det skriver Øresundsbron i en pressemeddelelse.

Det er lastvognsproducenten Volvo, der sammen med Carlsberg Sverige, energiselskabet E.ON, vognmandsvirksomheden Erikssons Åkeri, , Österlens Lastvagnar og Øresundsbron, der står bag projektet.

-  Øresundsbron vil være verdens mest bæredygtige bro. Med dette pilotprojekt viser vi, at fossilfri vejgodstransport på tværs af landegrænser er muligt i dag, og at vi gennem samarbejde i transportsektoren kan komme tættere på en grønnere lastbiltrafik. Vi er meget glade for dette samarbejde, udtaler Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.

Seks procent af den samlede CO2-udledning i kommer fra den tunge transport. Måler man alene på CO2-udledningen fra vejtransporten, så kommer en fjerdedel fra den tunge vejtrafik.

Det er baggrunden for, at Øresundsbron har taget initiativ til at samle en række aktører i transportkæden for at stimulere bæredygtig vejtransport på tværs af Øresund.

Linjetrafik

Og efter dialog med Erikssons Åkeri om linjetrafik med batterielektriske lastbiler hen over broen på forsøgsbasis, er der kommet flere aktører med i projektet.

Under testturen transporterer Carlsberg Sverige mineralvand fra Ramlösa mellem Sverige og Danmark i Volvos FH Electric-lastbil. Mineralvandet bliver lastet på Erikssons Åkeri og derefter transporteret til Carlsberg Danmark i Høje Taastrup. Herefter bliver lastbilen ladet op hos Volvo, også i Høje Taastrup, med certificeret grøn strøm, inden den kører tilbage over Øresundsbron. Lastbilens rækkevidde er ca. 300 km, men takket være en delvis opladning på den danske side kan lastbilen nemt klare den samlede rute på ca. 370 km.

– Grøn omstilling på lastbilsiden går meget langsomt. Mange sidder bare og venter, enten fordi det er for dyrt, eller fordi man tror, at el-lastbiler ikke fungerer i international trafik. Ingen kan løfte opgaven alene, men hvis vi alle spiller ind, så kan vi sammen udfordre den måde, vi alle plejer at gøre tingene på, og vise, at det faktisk er muligt, siger Morten Røssel, kundeansvarlig for godstransporter på Øresundsbron.

90 procent mindre

Ifølge Øresundsbrons opgørelser vil CO2-udledningen blive reduceret med 90 procent, hvis en dieseldreven lastbil erstattes af en batterielektrisk Volvo FH-lastvogn, på strækningen Helsingborg-Høje Taastrup via Øresundsbron.

I praksis vil det betyde, at den hidtidige CO2-udledning på 216 kilo på strækningen hen over Øresundsbron vil blive reduceret til blot 18 kilo til 18 kilo kuldioxid. Det viser data fra vognmandsvirksomheden fra Erikssons Åkeri.

Pilotprojekt

Frem til efteråret vil op til syv elektriske lastbiler være en del af pilotprojektet hver uge.

En vigtig forudsætning for at pilotprojektet overhovedet er muligt er de 300 kW lade stationer, der gør de muligt at oplade el-lastbilerne, som energiselskabet E.ON har opstillet i Tomelilla i Sverige og Høje Taastrup i Danmark.

Netop den næsten ikke eksisterende lade infrastruktur med kræfter til at oplade el-lastvogne, udgør en alvorlig hindring for den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport.

Volvo FH Electric

Der anvendes sættevognstrækkere af typen Volvo FH Electric, der er udrustet med seks litium-ion-batterier med en samlet kapacitet 540 kWh.

Næste skridt for Carlsberg

Peter Hammarstedt, administrerende direktør, Carlsberg Sverige:

– Vi er glade for at være en del af dette proaktive samarbejde. Det er vigtigt for os, da det er helt i tråd med vores ambition om at bevæge os hen imod en fossilfri forsyningskæde. Vi har tidligere elektrificeret de tunge lagertransporter i Halland og ser dette samarbejde som et vigtigt næste skridt. Nu er testkørslen afsluttet, og vi ser p.t. på, hvordan vi kan gøre dette til en permanent løsning i den nærmeste fremtid.

Efterspørgsel efter grøn transport

Niclas Johnson, salgschef, Volvo Lastvagnar Sverige, udtaler:

– Omstillingen begyndte for et par år siden i byerne, da skraldebiler og distributionsbiler kunne begynde at køre på el. Det næste skridt var elektrisk lastbiltransport mellem byer og regioner. Og i dag er det fuldt ud muligt at køre med elektriske lastvogne, selv over længere afstande og på tværs af landegrænser. Volvo Lastvagnar tilbyder i øjeblikket alle lastvognsmodeller i elektriske versioner. Nu handler det i høj grad om, at transportkøberne begynder at efterspørge bæredygtig transport for at få omstillingen til at tage fart. Det gode er, at vi siden sidste år har oplevet flere og flere, der stiller sådanne krav.

Grøn strøm på batteriet

Peter Jonsson, CEO, E.ON Danmark:

– I E.ON arbejder vi på tværs i 13 europæiske lande, hvor vi er klar til hurtigt at levere den store mængde energi, der skal til for at elektrificere den tunge transport. Vi har markedets bredeste erfaring med ladeløsninger til al slags transport – bland andet ti års erfaring med opladning af elbiler og fem års erfaring med opladning af bybusser.

Grøn samvittighed til transportkøber

Christian Pedersen, salgsdirektør, Erikssons Åkeri:

– Ingen kan omstille helt alene. El-lastbilerne er fire gange dyrere end diesel-lastbiler, og ladestanderne koster også. Derfor skal både investeringen og planlægningen ske som et samarbejde, men vi kunne hurtigt mærke, at el-lastbilerne gav os en konkurrencefordel. Det er lidt dyrere for kunderne, men stadig på et acceptabelt niveau. Til gengæld får kunderne CO2-besparelser til deres CSR-regnskab og stor markedsføringsværdi, så det er indsatsen værd.

Drift og vedligeholdelse af Øresundsbron er allerede klimapositiv takket være store investeringer i solceller, energieffektivitet og en kunstig ø, der opfanger mere kuldioxid, end driften udleder

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094