23948sdkhjf

Tysk projektlogistik tættere på kunderne i Skandinavien

EMS-Fehn koncernen etablerer afdeling i Finland.

Som svar på en støt stigning i efterspørgslen efter logistikydelser i Skandinavien har tyske EMS Fehn-Group grundlagt det nye selskab EFG Finland Oy. Beliggende i Jyväskylä tilbyder EFG Finland Oy's erfarne logistikere tjenester såsom tung godstransport og specialtransporter mellem Finland og resten af Europa fra 1. februar 2023. Et andet fokus ligger på skræddersyede løsninger inden for global projektlogistik.

- Vi er meget glade for, at et stigende antal industrikunder i Skandinavien sætter deres lid til de logistikydelser, som EMS-Fehn-Group tilbyder, siger EMS-Fehn-Groups administrerende direktør, Manfred Müller.

- Ved at have etableret EFG Finland Oy tager vi højde for denne udvikling og rykker endnu tættere på vores kunder i nord.

Tyske EMS-Fehn-Group tilbyder en bred vifte af globale logistikløsninger. Koncernen har sine egne flåder af skibe og specialtransportlastbiler. Derudover driver EMS-Fehn Group sine egne kraner og havneterminaler.

- At kunne bruge vores eget udstyr til at levere omfattende tjenester til vores kunder adskiller os fra konkurrenterne, siger Valtteri Korpinen, administrerende direktør for EFG Finland Oy.

Valtteri Korpinen har årtiers logistikerfaring og er en af de dokumenterede fagfolk, der vil forsyne kunderne med skræddersyede transportløsninger fra kontoret i Jyväskylä.

- Som en del af EMS-Fehn-Group har vi også direkte adgang til vores kollegers ekspertise i hele Europa. Det er også noget, vores kunder vil få stor glæde af, lyder et fra Korpinen.

EMS-Fehn-Groups kundeliste i Skandinavien omfatter kendte virksomheder fra papir- og mineindustrien samt fra kraftværks- og anlægsbyggeriet. Derudover har sektoren for vedvarende energi fået stor betydning i de senere år.

EMS-Fehn-Group består af 19 virksomheder i 11 lande med kontorer i blandt andet Leer, Papenburg, Bremen, Elmshorn, Lübeck, Seelbach, Feldkirch, Zürich, Bergen, Jyväskylä, Riga, Palermo, Rijeka, Durrës og Skopje.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14