23948sdkhjf

Skattekroner til el-lastvogne

Energistyrelsen uddeler 45 mio. kr. i støtte til anskaffelse af batterielektriske lastvogne.

Udrulningen af klimavenlige batterielektriske og brintdrevne lastvogne på dansk asfalt er hidtil sket med sneglefart. Men nu er der endelig statslige støttekroner på vej ud til udvalgte transportvirksomheder.

En meget høj anskaffelsespris og fraværet af offentligt tilgængelige ladestandere har hidtil lagt en alvorlig dæmper på investeringslysten i erhvervslivet. Men nu er de politiske løfter om kontant støtte til køb af el- eller brintdrevne lastvogne endeligt blevet til virkelighed.

Energistyrelsen har nu givet tilsagn om støtte til anskaffelsen af 69 klimavenlige lastvogne med en totalvægt på 16 tons eller mere.

Den 14. oktober 2022 udløb fristen for at søge om støtte til køb af nye brint- og ellastbiler. Energistyrelsen modtog 127 ansøgninger for et samlet beløb på 83,1 mio. kroner.

Energistyrelsen administrerer puljen til køb af nye brint- og ellastbiler, der har til formål at fremme omstillingen af den tunge vejgodstransport og dermed bidrage til Danmarks samlede grønne omstilling.

Mange skuffet

Der var afsat i alt 45 mio. kr. til puljen i 2022. Der er søgt for 83,1 mio. kr., og der er dermed ansøgt for ca. 38 mio. kr. mere, end der var afsat midler til i puljen.

Der er givet tilsagn om tilskud til køb af 69 nye ellastbiler med en totalvægt på 16 ton eller derover. Det samlede tilskudsbeløb udgør i alt 45 mio. kr.

De nye ellastbiler skal primært bruges til at fragte dagligvarer og andet gods.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078