Maersk indfører dieseltillæg på indlandstransporter
Maersk kunder i Belgien, Holland, Luxemburg, Tysklang, Østrig og, Schweiz og Lichtenstein er blevet adviseret om, at deres indenlandsfragter vil blive pålagt en såkaldt ” Emergency Inland Energy Surcharge” med virkning fra 1. december 2022.
A.P. Møller – Mærsk indførte tidligere i år nødtillægget på en række markeder, som en følge af de hastigt stigende brændstofpriser. Tillægget er løbende blevet tilpasset – herunder også blevet sænket – når brændstofomkostningerne er faldet.
Nu har Maersk indført nødtillæg på en række markeder i Europa.
Det betyder, at direkte indenlandske lastbiltransporter i ovennævnte lande vil blive pålagt et nødtillæg på 16 procent.
Det gælder også for godsbanetransport, herunder kombinerede transporter.
Fragt med flodpramme vil også blive pålagt et nødtillæg på 16 procent oven i standardraten. Det gælder også pramtransporter i forbindelse med kombinerede transporter.
Interesserede kan læse mere på maersk.com