23948sdkhjf

Rygaard øger top- og bundlinje

Millionoverskud er i tråd med ledelsens forventninger.

Transport-, speditions- og logistikvirksomheden Rygaard Transport & Logistic A/S kommer ud af regnskabsåret 2021/22 med pæne nøgletal, der af selskabets ledelse betegnes som tilfredsstillende.

Regnskabet for perioden 1. juli 2021-30. juni 2022 viser en bruttofortjeneste på 72,5 mio. kr. mod 63,2 mio. kr. sidste år, mens resultatet lander på 5,8 mio. kr. mod 5 mio. kr. sidste år.

Egenkapitalen lyder nu 56,6 mio. kr.

Driftsresultatet for 2021/22 er på niveau med det forventede ved årets begyndelse og anses af ledelsen for tilfredsstillende, lyder det i ledelsesberetningen, der tilføjer, at der for indeværende år forventes en omsætning og resultat før skat på samme niveau som det realiserede i 2021/22.

Rygaard Transport & Logistic A/S drives i dag af familien Helle, Gert og Jørn Rygaard, råder over 80 egne biler og 200 trailere. Firmaet har afdelinger i Grenå, Ryomgård og Hirtshals med tilhørende serviceværksteder.

Rygaard blev opstartet i 1937 af Mads Rygaard i Ryomgård på Djursland. I 1952 flyttede familien til Grenå og forsatte udviklingen med kørsel af råstoffer såsom sten, grus og kalk samt kørsel for landbruget og fiskeriet.

I 1985 startede det landsdækkende distribution af varer med etableringen af Rygaard Fragt i Aarhus. Senere kom lagerhoteller/distributionscentre i Grenå, Hedensted og Ishøj. I 2015 nåede firmaet en omsætning på 360 mio. kr. og 250 ansatte, 180 egne biler og 360 trailere. Samme år besluttede familien Rygaard at frasælge lagerhotel og distribution for herefter at koncentrere sig om den "gamle" del af forretningen med udgangspunkt på Djursland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11