2

Billeder

For containerrederierne er ’festen’ – om ikke slut, så i hvert fald så fremskreden, at de første gæster er begyndt at ringe efter en taxa hjem. Containerraterne falder fra tinderne, og måske er det på tide, vi parkerer debatten om tonnage- versus selskabsskat. I hvert fald indtil rederierne igen præsenterer ”overnormale profitter”, som de flotte regnskaber så uskønt er blevet benævnt.

Det er naturligt, at det giver anledning til opmærksomhed, når A.P. Møller – Mærsk A/S – og en række andre af verdens store containerrederier, i øvrigt - præsenterer det ene rekordregnskab efter det andet. I 2021 tjente Mærsk over 117 mia. kr., hvilket er rekord for en dansk virksomhed. I løbet af første halvår 2022 tjente Mærsk 113 mia. kr. - altså næsten lige så meget som hele sidste år - så den rekord bliver slået med mange skibslængder i indeværende år – hvis ikke fordoblet.

Det er også forståeligt, at det giver anledning til negativ opmærksomhed, at et selskab tjener så astronomisk et beløb i en tid, hvor det er historisk dyrt for danskerne at handle dagligvarer, bruge strøm, vand og varme og tænde for bilen. Det skyldes i høj grad inflationen og krigen i Ukraine, men det er heller ikke uden for skiven at påstå, at prisstigningerne på fødevarer (også) skyldes de høje fragtrater, der har gjort, at rederier har skovlet penge ind de senere år. Flere velfærdsområder halter efter økonomisk her til lands - lad mig som eksempler ’nøjes’ med at nævne psykiatrien, ældreplejen og folkeskoleområdet. De 117 mia. kr. kunne gøre rigtig meget gavn rundt omkring i det danske samfund, der jo også har været udgangspunkt for Mærsk-koncernens succes. Det er bare ikke sådan, klaveret spiller.

At fjerne tonnageskatten, der blev indført for at forhindre udflagning til andre lande, for i stedet at erstatte den med helt traditionel selskabsskat er ikke en farbar rute at besejle i en moderne, global konkurrencepræget verden – selv om de svimlende overskud kan gøre en ør at tænke på, når man svinger dankortet nede i supermarkedet. For det første har tonnageskatten i mange år været en fordel for staten, fordi selskaber som Mærsk har betalt skat i år, de ikke har tjent penge. Herudover betales selskabsskatten dér, hvor aktiviteten finder sted, og hvad angår Mærsk, sker det i et næsten forsvindende lille omfang i Danmark. Men det vigtigste argument mod en afskaffelse af tonnageskatten er, at det vil skade dansk konkurrencekraft. Rederierne opererer i et globalt markedsmiljø, hvor konkurrenterne også er underlagt ordninger med tonnageskat. Det vigtigste for en virksomhed, der driver forretning i et globalt erhverv, er, at der er lige konkurrenceforhold – i hvert fald tilsigtede. Skal Mærsk konkurrere på skat – hjemmehørende i et land med et af verdens højeste skattetryk – kan det ikke begå sig i konkurrencen. Jeg har endnu til gode at høre et ordentligt svar fra vismændene på den problematik.

Meget tyder dog på, at ’festen’ er ved at slutte for containerrederierne. Ifølge opgørelser søsættes 11 procent flere containerskibe i 2023, hvilket kan bringe markedet i ubalance. Udbuddet af kapacitet vil overstige efterspørgslen, og så kommer fragtraterne i frit fald. Faktisk er det allerede sket, og tendensen ser ikke ud til at stoppe foreløbig.