MSC går i luften
Verdens største containerrederi Mediterranean Shippiong Company (MSC) er ved at starte sit eget luftfragtselskab under navnet MSC Air Cargo.
Dermed følger den schweiziske rederigigant i slipstrømmen fra ærkerivalen Maersk, der i april i år annoncerede oprettelsen af Maersk Air Cargo.
MSC og Maersk har som de fleste ved hentet enorme milliardoverskud på at sejle containere. De har også begge anvendt en solid bid af de store overskud til at opkøbe logistikvirksomheder, for at kunne tilbyde kunderne en samlet logistikservice, der skal være med til at fastholde kunderne. Ønsket om at tilbyde logistikkunderne en ”one-stop-shop-logistikløsning”rækker åbenbart også op i de højere luftlag.
MSC skriver i en pressemeddelelse, at oprettelsen af MSC Air Cargo er begrundet i efterspørgsel fra rederiets kunder containerkunder, der ønsker adgang til komplementære serviceydelser inden for luftfragt.
Dannelsen af luftfragtselskabet har angiveligt været under forberedelse i flere måneder. Ifølge planen skal de første MSC fragtfly gå i luften i starten af 2023. MSC Air Cargo skal ifølge planen anskaffe fire Boeing 777-200F fragtfly i egne farver.
Driften af flyene skal dog foretages af Atlas Air, der har stor erfaring fra driften af luftfragtfly.
MSC har udnævnt Jannie Davel, der kommer med omfattende brancheerfaring fra Delta Cargo, Emirates Skycargo og DHL om at stå i spidsen for det team, der skal opbygge MSC Air Cargos luftfragtsforretning.
I en kommentar til det nye initiativ siger MSC’s administrerende direktør Søren Toft:
"Vi er glade for at kunne annoncere udviklingen af MSC Air Cargo og byde Jannie Davel velkommen til at stå i spidsen for dette spændende nye tilbud til MSC’s kunder. Dette er vores første skridt ind på dette marked, og vi planlægger at fortsætte med at udforske forskellige muligheder for at udvikle luftfragt på en måde, der komplementerer vores kerneforretning med containerfragt.
Kritiske røster
Maersk og MSC er langtfra de eneste containerrederier, der offensivt investerer i logistikudbydere og speditører. Det er imidlertid en praksis, der har vakt kritik fra især speditører og andre former for logistikudbydere. Men også transportkøberne er kritiske over for rederiernes ønske om at kunne servicere kunderne i den større del af forsyningskæderne.
Kritikken har vakt opmærksomhed hos konkurrencemyndighederne i EU, der nu har iværksat en granskning i den undtagelse for de generelle konkurrenceregler, som containerrederierne har opnået for at kunne optimere udnyttelsen af kapaciteten.