23948sdkhjf

A.P. Møller-Mærsk sælger andel i Global Ports

Maersk har endeligt afhændet sin ejerandel i det russiske havneterminalselskab Global Ports.

A.P. Møller – Mærsk har nu solgt sin andel af aktierne i det russiske havneterminalselskab Global Ports.

Maersk ejede godt 30 procent af aktierne i Global Ports, men besluttede at sælge aktierne efter Ruslands invasion i Ukraine, der førte til omfattende vestlige sanktioner mod Rusland.

Nu har Delo Group købt Maersks andel i Global Port Investments PLC (GPI).

Det skriver Maersk i en selskabsmeddelelse.

Handlen træder i kraft forudsat, at myndighederne godkender handlen.

Handlen er angiveligt foregået efter ”arms længde princippet” og omfatter en mulighed for, at A.P. Møller-Mærsk kan investere i Delo Group ved en senere lejlighed.

- Vi er glade for, at vi nu har afsluttet denne transaktion i henhold til planen og med vores mangeårige partner Delo, hvilket giver os mulighed for en velordnet exit fra GPI i overensstemmelse med vores beslutning om at indstille aktiviteterne i Rusland, udtaler Keith Svendsen, der er CEO i APM Terminals

Exit fra Rusland

Med frasalget af aktierne i Global Ports vil APM-Terminals ikke længere være involveret i nogen enheder, der opererer i Rusland eller ejer aktiver i landet.

Overdragelsen af aktieejerskabet sker efter myndighedsgodkendelser er opnået.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141