23948sdkhjf

Maersk har alvorlige problemer med krænkende adfærd

To kvinder har nu anlagt sag mod A.P. Møller – Mærsk ved en domstol i New York.

Maersk måtte i februar i år afskedige fem ansatte i forbindelse med en sag om en formodet voldtægt af en ung kvindelig amerikansk skibsofficer på et af rederiet skibe.

Den alvorlige sag fik rederiet til at interviewe alle sine godt 350 ansatte, for at få overblik over problemer med krænkende adfærd.

Det har ifølge DR ført til, at Maersk nu er i gang med at undersøge flere nye sager.

Maersks flådechef Palle Laursen vil ikke sætte tal på antallet af sager, der nu er under undersøgelse.

- Men der er nok sager, til at vi anerkender vi har et problem, siger Palle Laursen til DR.

Han erkender, at rederiet ikke har været gode nok til at håndtere krænkende adfærd og Maersk vil nu tage en række tiltag for at skabe en tiltrængt forandring af kulturen ombord på Maersks skibe.

Sagsøgt i USA

Fyringerne af de fem ansatte i februar kom efter en et anonymt indlæg på en blog, hvor den 19-årige skibsofficer berettede om en fuldbyrdet voldtægt, hun havde været udsat for om bord på et af Maersks skibe.

Selv om beretningen var anonym, var der åbenbart tilstrækkeligt mange detaljer til, at Maersk kunne afskedige fem personer i sagen efter en nærmere undersøgelse.

Men nu har den unge skibsofficer, der hedder Hope Hicks  – sammen med en anden kvinde – sagsøgt Maersk for ikke at have beskyttet dem mod seksuelle overgreb og for ikke at tage ansvar i sager om voldtægt og chikane.

Det oplyser DR med kvindernes advokat Steven J. Kelly, der er partner i advokatfirmaet Sandford Heisler Sharp.

Rekruttering

Danske Rederier har i en del år arbejdet målrettet for at tiltrække og fastholde flere kvinder i dansk søfart. Det gælder også andre brancheinteresser i de maritime erhverv.

I den forbindelse er den mandsdominerede kultur i Det Blå Danmark blevet italesat af flere aktører som en væsentlig udfordring for både rekruttering og fastholdelse af kvindelige medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094