Skuffede svenske vognmænd kritiserer dieselsmøl
Som i resten af Europa har energiprisernes himmelflugt lagt massivt pres på de svenske politikerne for et indgreb, der kan afbøde effekten for både borgere og erhvervsliv.
Nu har den socialdemokratisk ledede regering fremsat en pakke, der vækker stor skuffelse i Sveriges Åkeriföretag – der repræsenterer svenske lastbilvognmænd.
Regeringen i Stockholm foreslår, at sænke afgiften på benzin og diesel til EU’s minimumsniveau for diesel. Det vil sænke literprisen på diesel med én svensk krone og tredive øre – inklusiv moms.
Ikke imponerende. Værre er det, at den skrabede kompensation først træder i kraft i juni i år og støtteordningen udløber allerede 31. oktober 2022.03.15
»Desværre har regeringen ikke forstået den alvorlige situation, som landets vognmandsvirksomheder befinder sig i lige nu. Mange vognmænd begynder at få likviditetsproblemer, hvilket betyder, at lastvognene stopper, hvis de ikke kan betale den næste brændstoffaktura. Vognmandsselskaberne har brug for akutte tiltag nu. Ikke som foreslået om to-og-en-halv måned, hvor støtten for nogen kan komme for sent. Støtten er også forsvindende lille i betragtning af de brændstofpriser, vi ser lige nu,« skriver Sveriges Åkeriföretag.
»Afgiftsnedsættelsen på diesel til EU's minimumsniveau var en oplagt og positiv foranstaltning, men vi havde forventet, at flere tiltag ville hjælpe os nu med det samme. Forslagene om fortsat pauseret BNP-indeksering og pauseret reduktionspligt i 2023 hjælper os heller ikke lige nu.
Regeringen skal påvirke EU for at kunne sænke afgiften på brændstof yderligere, slutter den svenske vognmandforening.