Fotoet er fra brandskolen, hvor en bilbrand slukkes med FF383-457 modellen. Her er masser af plads, men på grund af de snævre pladsforhold på et færgedæk er den store model delt op i fire mindre enheder. Foto: Jøni.

Der kører flere og flere elbiler rundt på de danske veje, og de udgør en sikkerhedsrisiko, hvis der udbryder brand i dem.

En brand i en elbil anses egentlig som en almindelig bilbrand, hvis ilden endnu ikke har spredt sig til batterikassen. Men sker det, kan ilden være svær at slukke, da battericellerne ikke behøver ilt udefra. Derudover spreder en sådan brand giftige gasser, branden kan strække sig over mange timer og en brand i en elbil kan genantænde.

Den Aabybro- baserede produktionsvirksomhed Jøni byder sig nu til på dette marked med brandudstyr til EV-markedet (Electric Vehicle) og har tilknyttet sønderjyske Lotek A/S som forhandler. Inden for transport- og logistikbrancherne mener man, at særligt havne, lufthavne og færgerederier vil kunne få gavn af selskabets brandslukningsudstyr.

Farligere brande

Jan Nyrup, salgschef i Jøni Aabybro ApS, fortæller Transport Today om baggrunden for produktet:

- I en elbil ligger batteriet mellem for- og baghjul i en kasse af typisk stål indrettet med en masse små battericeller. Hver celle består af en anode, en katode og en separator, og det hele styres af bilens BMS (battery management system, red.). Er bilen fuldt opladt, er der 4,1 volt på hver celle, og er bilen afladt, er der 2,4 volt på hver celle. Dermed er der altid energi til stede i et elbil-batteri. Batterikassen er ekstra stærk i bunden som beskyttelse mod penetrering nedefra, og man oplever oftest, at en spontan brand bryder gennem siden eller i hjørnerne af batterikassen, siger Jan Nyrup.

Han fortæller, at der er flere forskellige situationer, der kan føre til en såkaldt thermal runaway i en elbil; altså en situation, hvor der bryder brand i bilbatteriet.

- Ved en påsat brand, hvor der tændes ild til kabinen, som potentielt spreder sig til batteriet, smelter separatoren mellem anode og katode. Det kan ske ved længere tids varmepåvirkning ved bare omkring 70 grader, og når separatoren smelter, sker der en kortslutning i cellen med en kraftig varmeudvikling til følge, som varmer cellen ved siden af, osv. Ved opladning, hvor der opstår en overopladning på en eller flere celler, hvis en bil pludselig bryder i brand, kan det som regel føres tilbage til en fejl i bilens BMS. Eller ved en mekanisk påvirkning udefra som en punktering af batterikassen ved trafikuheld eller ved påvirkning fra vraggods.

Jan Nyrup forklarer, at en thermal runaway er selvfodrende med ilt grundet den kemiske sammensætning i batteriet. Dermed slukker man ikke en brand i en elbil ved at fjerne tilførslen af ilt som ved andre brande. De mange små celler i et batteri kan gøre, at branden strækker sig over mange timer - op til et døgn. Større celleenheder kan give en eksplosiv brand. Bilen kan genantænde efter slukning mange gange og op til flere døgn efter første antændelse. Der kan være hydrogen fluorid i røgen fra batteribranden, som er meget giftig. Branden kan over flere perioder være varmere end en traditionel brand. Er magnesium et af stofferne i batteriet, kan der nås temperatur på 2.500 grader eller mere.

Til havne og færger

Jan Nyrup fortæller, at Fjord Line A/S har testet udstyret med positive tilbagemeldinger og efterfølgende har købt det til fire færger.

- Udstyret sprøjter ikke bare vand, men vandtåge. Det giver en meget koncentreret slukning og køling direkte på brandstedet. Man kan sagtens bruge dem til almindelige biler, men i modsætning til andet brandslukningsudstyr egner dette sig også til elbiler. Menigmand vil i princippet godt kunne koble systemet til, men det skal ske i et samarbejde med uddannet personale på færgerne eller brandmanden i en parkeringskælder, for der skal kobles en vandslange til, siger Jan Nyrup og tilføjer:

- Jeg forestiller mig, at man eksempelvis sagtens kan lave et samarbejde om indkøb af udstyret mellem en havn og havnens rederier, hvor eksempelvis vores containerprodukt kunne være en løsning.

Jan Nyrup fortæller, at Jøni EV Fire Equipment er det eneste af sin slags på markedet med denne slags brandudstyr.

- Vores FF-modeller anbringes under eller rundt om den brændende bil, hvorved der kan holdes afstand til branden. Alle modeller bruger vandtåge, som køler luften og ikke mindst køler batterikassen under bilen og slukker eller begrænser en thermal runaway, indtil bilen kan komme i en EV-container, siger Jan Nyrup og fortsætter:

- Vandtågen vil fortætte røgen, og HF-gasserne vil ”bundfældes” i vandet på jorden og tillader en længere og mere sikker indsatstid, hvis det er nødvendigt. Når FF-modellerne er sat, har brandmanden hænderne frie til at betjene andet udstyr. Samlet set skulle det gerne resultere i en hurtigere og mere sikker brandbekæmpelse, siger han.

Jan Nyrup tilføjer, at ikke to brande er ens og derfor kan FF-modellerne sammenkobles i flere forskellige kombinationer og danne et brandværn/brand væg ved større brande – eksempelvis ved flere biler i brand. Derudover egner modellerne sig godt til at komme ind mellem og under biler, der holder tæt i eksempelvis en parkeringskælder eller på et færgedæk.

Forskellige modeller efter behov

Jønis nye produkter er produceret i forskellige varianter alt efter behov. De små modeller egner sig særligt godt til steder med kun lidt plads – eksempelvis færger. De større modeller egner sig bedst til at være stationært i eksempelvis parkeringshuse eller autoværksteder, og en ny model er på tegnebrættet, der kan ”dække” en el-traktor, som bruges i lufthavne til at trække fly.

Den lille model - EV FF126-137 - har 26 dyser, der giver 137 liter ved 4 bar eller 172 liter ved 7 bar med aftageligt 1.200 mm langt skubhåndtag, så sprinkleren let kan skubbes under en bil. Udvendigt er der lavet en ramme, hvortil der kan fastgøres til tynd wire, der så kan smides ind under flere biler og trækkes i position.

Den lange model - EV FF241-215 - har 41 dyser, der giver 215 liter ved 4 bar eller 271 liter ved 7 bar. Håndtaget er lavet i et ikke-ledende materiale, der kan låses trinløst i ønsket stilling. Den kan vippes op på siden og fungere som brandværn/brandvæg og samtidig fungere som fordeler til EV FF126/137.

Den store foldbare model - EV FF 383-457 - er beregnet til at stå stationært i P-huse, P-kældre og autoværksteder. Den har 83 dyser, der giver 457 liter ved 4 bar eller 574 liter ved 7 bar. Når den er kørt i stilling, dækker den en brændende bil hele vejen rundt med massiv vandtåge.

Det sammenkoblede færgesæt - EV FF4134-886 - er lavet af fire enheder, der sammenkobles to og to. Den brændende bil ”angribes” fra hver ende på færgedækket. FF241-215 kobles videre til FF126-137. To EV FF241-215 kan også kobles sammen og en skubbes under bilen og stilles på højkant eller begge skubbes på tværs under en lastbil eller elbus.

EV-container

Herudover kommer Jøni EV-container, der blev sat i produktion i 2019 sammen med Beredskab Øst, der i efteråret 2018 henvender sig med et ønske om et stort ”badekar” til deres lastbil, så de kan nedsænke el-biler, der har været i brand og som man er bange for kan genantænde, samt udstyr der gør dem i stand til at rydde hurtigt op ved kritisk infrastruktur.

- Hver gang Beredskab Øst har haft en assistance, kører kranbilen med container ud til den brændte bil og trækker bilen op i containeren eller løfter den op i containeren. Men nogle gange er assistancen til en brændt bil i en P-kælder eller et P-hus, og lastbilen kan ikke køre ind de steder, og hvad gør man så? Vi så en demonstration lavet af Beredskab Øst, hvor de viste, hvordan de flytter bilen fra brandstedet i P-kælderen og ud til containeren. Først løftes bilen op, så der kan monteres ”rulleskøjter”, når de er monteret. Her ligger brandmanden 20-30 cm fra hjulet, og man bruger en Luf 60 larvefodsrobot til at skubbe bilen op i containeren, siger Jan Nyrup.

Han tilføjer, at der den 7. september 2021 sker det, at en hybridbil brænder i en parkeringskælder i København, og man bruger samme metode til at bjærge bilen. Skadestedsevalueringen viste, at der skulle lidt mere til i virkelighedens verden. Der blev brugt en del mandskab til at hjælpe med at styre bilen, mens flere folk var klar til en ekstra slukningsindsats, hvis bilen skulle genantænde. Hertil havde man problemer med friktionen mellem en for let robot/LUF 60 og et vådt underlag.

- Efter nogle års positiv brug af Jøni EV-container er der blevet høstet en del erfaring og ud fra dem er Jøni kommet frem til en ny model EV ”smart” container 2021 kaldet EV-ROBOCON, fortæller Jan Nyrup.

- Den nye EV-container kan - efter den er sat af ved P-kælderen eller P-huset - selv køre ind og hente den brændte bil. EV-containeren bliver altså både robot og container. Den nye container er smallere, kortere og lavere, men stadig så stor, at der kan være en stor elbil i den. Så udstyres den med lange larvefødder under bunden, som kan hæves og sænkes, fremdriften bliver elektrisk så den kan køre steder, hvor en brand ”stjæler” ilten. Containeren styres fra en fjernbetjening af en brandmand, der går bag containeren, og fordi den er lav, kan han se hen over den. Rampen, der er elektrisk-hydraulisk, bruger man som ”skovl”, så man skovler den brændte bil op i containeren. Rampen er udstyret med ruller, og det samme er bunden i containeren, hvilket gør, at friktionen vil være minimal og bilen let vil glide ind. Når den er inde og rampen er lukket, kan containeren hurtigt fyldes med vand 30-40 cm op, og det kan ske allerede inde i parkerings huset/kælderen. Containeren har ikke tag, men et brandtæppe, som brandmændene trækker over bilen. Det vil sige, at man allerede inde i P-huset/kælderen har sikret bilen. Brandmændene skal ikke ligge 20-30 cm fra hjulet/batterikassen, når man nu ved, at det er risiko for genantændelse, og hjørnerne på batterikasserne er et typisk sted, flammerne kommer ud, siger Jan Nyrup.

Han tilføjer, at fordelene ved at benytte en EV-ROBOCON blandt andet er, at fordi den er mindre, er den hurtigere at fylde med vand. Sikringen af den brændte bil med vand kan ske allerede på brandstedet, den er mere sikker for brandmanden, den kan komme ind, hvor en lastbil ikke kan, den kræver færre brandfolk, der behøves ingen lastbilkran, den kan bruges til at trække eller skubbe forhindringer væk, som står i vejen for en bugsering og endelig er den let at manøvrere rundt med, da den kan dreje om sin egen akse.

- En elbil, der brænder og hvor ilden ikke har nået til batteriet, er som udgangspunkt ”bare” en almindelig brand, som slukkes på traditionel vis. Men man bør kontrollere batteriet for unormal varme efter branden og lade det være afgørende for, om bilen skal i en EV-container og efterfølgende fyldes med vand, siger Jan Nyrup.