23948sdkhjf

Topnyhed: Trine Bramsen er ny transportminister

Forsvarsministeren overtager Transportministeriet og bliver samtidig minister for ligestilling.

Det bliver den nuværende forsvarsminister Trine Bramsen, der overtager Transportministeriet efter Benny Engelbrecht, der i går måtte gå af som følge af forløbet med manglende CO2-beregninger i infrastrukturaftalen frem mod 2035.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Nye ministre

Forsvarsminister Trine Bramsen udnævnes til transportminister og minister for ligestilling, idet ligestillingsområdet samtidig overføres fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet. Skatteminister Morten Bødskov udnævnes til forsvarsminister, og medlem af Folketinget Jeppe Bruus udnævnes til skatteminister.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard vil herefter fremover benævnes beskæftigelsesminister.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for dronningen på Amalienborg kl. 11.00 fredag. Forsvarsminister Trine Bramsen vil dog ikke deltage i audiensen på grund af smitte med Covid-19.

Overdragelsesforretningerne i Transportministeriet og Forsvarsministeriet vil blive gennemført på et senere tidspunkt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127