Eksportsucces i Billund
Der er fortsat gang i fragt-turbinerne i Billund Lufthavn.
I november fløj lidt over 7 tons fragt gennem lufthavnen, hvilket er en stigning på 1,1 procent i forhold til før-Covid niveauet i november 2019 og 26,3 procent over samme måned i corona-året 2020.
År til dato er mængderne steget med 15,8 procent mod 2020 til 70.700 ton, hvilket er en stigning mod 2019 på 3,5 procent.
- Den danske eksport buldrer fremad, og det er her, vi ser væksten. Men vi ser gentagne gange her i november, at vi ligeledes stadig bliver valgt til, når chartrede fly blandt andet skal flyve nødhjælp ud af Danmark. Det er en anerkendelse af den agile arbejdsindsats, medarbejderne i cargo lagde for dagen hver dag under corona, hvor vi hele tiden havde chartrede fly uden for den normale trafik, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.