2

Billeder

Genrefoto.

Man fristes til – med et fortærsket udtryk – at sige, at den enes død er den andens brød, men det er ikke desto mindre virkeligheden for den globale luftfragtbranche i øjeblikket.

Ifølge tal fra den internationale luftfartsorganisation IATA steg efterspørgslen på luftfragt i september med hele 9,1 procent sammenlignet med før-Covid-niveauet i september 2019.

”Kun” 3 x dyrere end søfragt

Flere faktorer forklarer luftfragtens nuværende succes. Heriblandt forstyrrelser i den samlede globale forsyningskæde - i form af flaskehalse i logistikkæden som følge af blandt andet havnestrejker og ekstrem høj efterspørgsel på søfragt. Lange ventetider hos leverandørerne har betydet, at producenter typisk bruger den hurtigere lufttransport for at vinde lidt tilbage af den tid, der blev tabt under produktionsprocessen.

Septembers globale Supplier Delivery Time Purchasing Managers Index (PMI) var på 36, og værdier under 50 er gunstige for luftfragt. Luftfragts omkostningskonkurrenceevne i forhold til containerfragt er også gunstig. Før krisen var den gennemsnitlige pris for at flytte luftfragt 12,5 gange dyrere end søfart. I september 2021 var det kun tre gange dyrere.

- Efterspørgslen efter luftfragt voksede 9,1 procent i september sammenlignet med niveauerne før Covid. Der er en fordel ved overbelastning af forsyningskæden, da producenterne henvender sig til lufttransport for at få hastighed. Men alvorlige kapacitetsbegrænsninger begrænser fortsat luftfragtens evne til at absorbere ekstra efterspørgsel. Hvis de ikke løses, vil flaskehalse i forsyningskæden bremse det økonomiske opsving fra Covid-19. Regeringer skal handle for at lette presset på globale forsyningskæder og forbedre deres overordnede modstandsdygtighed, siger Willie Walsh, IATA’s generaldirektør.

Luftfragtkapaciteten var i september 8,9 procent lavere end før-Covid-niveauerne.

IATA repræsenterer cirka 290 luftfartsselskaber, der samlet står bag omkring 83 procent af den globale lufttrafik.